Ankestyrelsens principafgørelse O-11-93

1993

Resume:

En selvstændig erhvervsdrivende, som havde baseret sin virksomhed på en enkelt stor kunde, der efterfølgende afbrød samarbejdet, var ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandsloven, da dette ikke kunne anses for en social begivenhed.

Der blev lagt vægt på, at han på tidspunktet, hvor han søgte om hjælp, fortsat arbejdede i virksomheden med indgåelse af nye kontrakter.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 1

En selvstændig erhvervsdrivende A, der drev et enkeltmandsejet EDB firma med speciale i individuelt tilpasset software, havde indgået en stor kontrakt med en bank i efteråret 1988. Denne kontrakt ville indebære så meget arbejde, at ansøgeren måtte afvise andre ordrer.

Banken opsagde samarbejdet i foråret 1989 og A havde ikke andre arbejdsopgaver. Han anmodede i efteråret 1989 kommunen om hjælp efter bistandsloven til underhold og betaling af 3 forfaldne terminer.

A indgik herefter en kontrakt med en tysk koncern den 1. december 1989 med en forventet indtjening på 17.600 DM pr. måned.

Kommunen meddelte afslag på det ansøgte den 6. december 1989.

Kommunen begrundede overfor nævnet afslaget med, at der ikke skøn nedes at være indtrådt en social begivenhed, ligesom ansøgeren burde have mulighed for at låne i en bank.

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag under henvisning til, atdet opståede behov for hjælp ikke havde baggrund i en sådan begi venhed, at det berettigede til hjælp efter bistandsloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en selvstændig erhvervsdrivendes svigtende indtægtsmuligheder, som følge af at en enkeltstående stor kunde bryder samarbejdet, er en begivenhed, som er omfattet af bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen fandt, at ophævelsen af kontrakten med banken, efter at A i en periode havde baseret sin virksomhed på en enkelt stor kunde, ikke kunne anses for en begivenhed i bistandslovens forstand.

Ansøgeren var derfor ikke berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 og § 46.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at A, på tidspunktet hvor han søgte om hjælp, fortsat arbejdede i virksomheden om indgåelse af nye kontrakter.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed måtte betragtes som en sædvanlig risiko, at der kan forekomme perioder med svigtende indtjening.

Ankestyrelsen tiltrådte således Amtsankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.02.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 46

Journalnummer

20330-91