Efter de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen - ligesom kommunen og nævnet - at det var påkrævet at yde manden støtte efter bistandslovens § 43.
I overensstemmelse med kommunens vurdering fandt Ankestyrelsen imidlertid ikke, at hans helbredsmæssige situation kunne begrunde, at der blev ydet støtte til en længerevarende uddannelse.
Endelig fandt Ankestyrelsen, at der kun undtagelsesvis ville være grundlag for at yde revalideringsmæssig bistand til en del af en uddannelse, idet lovens § 43, stk. 4, som udgangspunkt forudsatte, at den faste revalideringsydelse efter stk. 2 blev udbetalt til erhvervsplanen var gennemført.
På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at pålægge kommunen helt eller delvis at yde støtte til manden i forbindelse med den ønskede uddannelse.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse og henviste samtidig manden til i samråd med kommunen at finde frem til en erhvervsplan, som kunne accepteres af begge parter.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 20649-92
Sagen vedrørte en 31-årig mand, der efter studentereksamen havde arbejdet i 10 år med ufaglært arbejde. På grund af en lettere ryglidelse var han imidlertid ikke længere i stand til at klare arbejde i dette regie.
Manden søgte optagelse på uddannelsesinstitution med henblik på uddannelse som landinspektør. Uddannelsen var normeret til 5 år.
Såvel kommunen som nævnet bevilgede ham hjælp til uddannelsen i 3 år af den samlede studietid på 5 år.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at mandens helbredsmæssige situation ikke talte for, at det var nødvendigt for ham med en længerevarende uddannelse, samt at det ansås for realistisk, at han ville kunne gennemføre den resterende del af uddannelsen ved egen hjælp.
Ankenævnet anførte som begrundelse for afgørelsen, at såfremt revali deringsformålet kunne tilgodeses ved en uddannelse af kortere varighed ville der ikke være grundlag for at yde hjælp til en længerevarende uddannelse. Efter det oplyste om mandens lidelse og uddannelsesmæssige forudsætninger antog nævnet, at der ville kunne påpeges adskillige uddannel ser af indtil 3 års varighed, som tilgodeså hans helbredsmæssige skånehensyn.
Nævnet bemærkede, at reglen i bistandslovens § 43, stk. 4 ikke sås at være til hinder for, at der blev ydet hjælp under en del af uddannelsen. En forudsætning herfor var, at det blev skønnet, at ansøgeren var i stand til at gennemføre den resterende del af uddannelsen med sædvanlig støtte fra S. U.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes bruttorevalideringsydelse i 3 år af en 5-årig uddannelse, når der var tale om en relativ beskeden lidelse hos ansøgeren.
