Ankestyrelsens principafgørelse P-2-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 23 og § 59

Kommunalbestyrelsen var i forbindelse med ansøgningen om forhøjelse af den allerede tilkendte pension berettiget til at træffe afgørelse om, at ansøgeren fortsat kun var berettiget til pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter lovens § 59, stk. 2, var kommunen, der traf afgørelse om førtidspension efter § 14, stk. 3, mens det efter § 59, stk. 1, var revaliderings- og pensionsnævnet, der traf afgørelse om mellemste og højeste førtidspension m.v.

Ankestyrelsen tiltrådte samtidig kommunens og nævnets afslag på forhøjelse af pensionen.

j.nr. 60046-92

Kommunen indstillede til revaliderings-og pensionsnævnet at ansøgeren fik tilkendt mellemste førtidspension.

Nævnet tilkendte ikke mellemste førtidspension,og hjemviste spørgsmålet om eventuel tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3,til afgørelse i kommunen. Kommunen gav herefter afslag på førtids pension, og ansøgeren indbragte denne afgørelse for revaliderings- og pensionsnævnet.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse var et afslag på mellemste førtidspension,som kunne påklages til Ankestyrelsen efter § 50, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsens behandling af klagen over afslag på mellemste førtidspension var ikke til hinder for,at kommunen kunne træffe afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, og at nævnet kunne behandle klagen over denne afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på,at det ikke af lov om social pension kan udledes,at der ikke kan rejses ny sag om førtidspension under behandlingen af klagesagen.

Ankestyrelsen udsatte herefter behandlingen af klagen over afslag på mellemste førtidspension med henblik på,at revaliderings- og pensionsnævnet kunne færdigbehandle klagen over kommunens afslag på førtidspension.

j.nr. 3206-92 I en sag,der var fremsendt med indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet før den 1.januar l992, gav nævnet afslag på førtidspension. Kommunen indankede på ansøgerens vegne afgørelsen for Ankestyrelsen og tilkendte efterfølgende ansøgeren pension efter § 14, stk. 3, nr. 1. Afgørelse: Ankestyrelsens behandling af klagen over revaliderings- og pensionsnævnets afslag på førtidspension var ikke til hinder for, at kommunen efter de fra den 1. januar gældende regler i lovens § 59, stk. 2, kunne træffe afgørelse om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke på tidspunktet for revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse opfyldte betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension og tiltrådte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde som nævnet vægt på, at der ikke var påvist helbredsmæssige forhold, som skulle være til hinder for, at ansøgeren kunne påtage sig erhvervsarbejde eventuelt efter revalidering.

Ankestyrelsen henstillede derfor til kommunen, at sagen blev taget op til fornyet vurdering efter 1 år efter forudgående arbejdsprøvning.

j.nr. 60018-92

Kommunen gav afslag på behovsbestemt førtidspension på grund af ansøgerens formueforhold. Revaliderings-og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Afgørelse: Ankestyrelsen tilkendte pension efter lovens § 14, stk. 3,nr. 3, med virkning fra kommunens nu ændrede afgørelse. *

-------------------------------------------------------------------- |*) Note:Se tillige SM P-1-93 om formuens betydning for tilkendelse | |af behovsbestemt førtidspension |--------------------------------------------------------------------