Sagen vedrørte en 28-årig mand, der havde ansøgt kommunen om revalideringsmæssig bistand til en universitetsuddannelse i sommeren 1991. Han påbegyndte uddannelsen i september 1991 uden at afvente kommunens afgørelse i sagen.
Det forelå oplyst, at manden havde haft en rodløs barndom, og som følge deraf havde han i sine voksen-år haft vanskeligt ved at fastholde arbejde og uddannelse. Han havde igennem mange år levet af kontanthjælp, afbrudt af kortere arbejdsforhold.
Han havde lidt af angstanfald og usikkerhed. Kommunen havde bevilget ham hjælp til psykologbehandling, og han havde haft udbytte af behandlingsforløbet.
I marts 1992 meddelte kommunen, at det var lagt til grund, at manden var omfattet af persongruppen i bistandslovens § 43, stk. 1. Da han imidlertid kunne opnå støtte efter S. U. -reglerne, besluttede kommunen, at han alene var berettiget til at få hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk.7. Ankenævnet tiltrådte denne afgørelse, idet nævnet fandt, at brutto revalideringsydelsen var subsidiær i forhold til støtte efter anden lovgivning. Nævnet fandt ikke, at der forelå ganske særlige forholder talte for, at manden skulle være berettiget til bruttorevalideringsydelsen under uddannelsen.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at han var påbegyndt studiet uden en forud fastlagt erhvervsplan, ligesom der blev lagt vægt på, at hans tilknytning til arbejdsmarkedet havde været beskeden.
Under sagens behandling modtog Ankestyrelsen brev fra studienævnet på uddannelsesinstitutionen. Det blev oplyst, at manden af forskellige grunde var blevet forsinket i uddannelsesforløbet, hvilket ikke var usædvanligt. Han blev samtidig betegnet som studieegnet.
Det blev endvidere oplyst, at han som følge af denne forsinkelse havde fået standset sin S. U. , men han havde søgt dispensation for at få støtten genoptaget.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om manden opfyldte betingelserne for at modtage bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, når han var påbegyndt en uddannelse i en sen alder som følge af sygdom, herunder om samspillet mellem § 43, stk. 2 og Statens Uddannelsesstøtte.
