Ankestyrelsens principafgørelse O-12-93

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 36

B, der på grund af uoverensstemmelser med sin samlever ikke kunne blive boende i dennes bolig, anmodede i november 1991 kommunen om hjælp på 12.000 kr. til depositum i forbindelse med indgåelse af nyt lejemål.

B havde fra sit tidligere ægteskab 3 børn, født i 1982, 1984 og 1988. De to yngste boede hos B.

B's nettoindtægt udgjorde 3.700 kr. pr. 14. dag. Huslejen var på 4.000 kr. pr. måned, og boligsikringen ville dække ca. halvdelen.

Kommunen fandt, at hvis det ikke var muligt for B at få et lån ibanken til dækning af indskuddet, kunne beløbet ydes efter bi standslovens § 46, dog mod tilbagebetalingspligt.

Kommunen begrundede dette med, at B med en fuld lønindtægt ville være i stand til at tilbagebetale beløbet.

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet oplyste kommunen, at kommunen havde fastsat en tilbagebetalingsordning i samarbejde med B, og herefter skulle tilbagebetalingen påbegyndes den 1. januar 1992 med 500 kr. pr. måned. Kommunen anførte endvidere, at det var kommunens opfattelse, at da B straks kunne indgå en afdragsordning og således omgående påbegynde en tilbagebetalingsordning, var det muligt at gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse, hvorefter der i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, og § 27, stk. 1, var truffet beslutning om tilbagebetaling af kontanthjælp på 12.000 kr. til depositum med 500 kr. pr. måned fra den 1. januar 1992.

Nævnet lagde herved vægt på, at B efter betaling af husleje havde ca. 5.950 kr. månedlig til rådighed til underhold og andre faste udgifter.

Ved oversendelsen af sagen til Ankestyrelsen anførte nævnet, at B udover ovennævnte lønindtægt havde haft lønindtægt fra løsarbejde om aftenen. I 1991 udgjorde denne indtægt i alt ca. 36.000 kr. netto.

På Ankestyrelsens telefoniske forespørgsel oplyste B, at hendes faste månedlige udgifter var på i alt ca. 8.500 kr., efter at hun var flyttet ind i det nye lejemål.

Sagen er blevet behandlet i principielt møde til afklaring af om tilfælde, hvor der på grund af likviditetsproblemer ydes hjælp efter bistandslovens § 46 til en ansøger, som er i arbejde til sædvanlig løn, og der straks kan fastsættes en tilbagebetalingsordning, er omfattet af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, herunder om begrebet "kortere periode" dækker hele perioden indtil hjælpen er tilbagebetalt.

Efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

I Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige betingelser, er det i pkt. 36,3o, anført: hjælp på grund af øjeblikkelig økonomisk trang til en person, som må skønnes at blive i stand til at tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.

Denne bestemmelse giver mulighed for at yde en art "lån" til en person, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, fordi pågældende venter på udbetaling af visse tilgodehavender, f. eks. en arbejdsløn, der betales bagud, eller et andet vederlag.

Ankestyrelsen fandt, at i situationer, hvor en ansøger, der søger om hjælp efter bistandsloven, er i arbejde med sædvanlig lønindtægt, kan den ydede hjælp kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at begrebet "kortere tid" går på, hvornår tilbagebetalingen kan påbegyndes.

Ankestyrelsen fandt endelig, at bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse også i situationer, hvor hjælpen er ydet efter bistandslovens § 46.

Efter oplysningerne om B's arbejds- og indtægtsforhold, da hun i henhold til bistandslovens § 46 fik bevilget hjælp til depositum, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale ankenævns afgørelse.

Hvis der skulle ske ændringer i B's indtægtsforhold, henviste Ankestyrelsen B til at rette henvendelse til kommunen med henblik på ændring af den fastsatte tilbagebetalingspligt.