Ankestyrelsens principafgørelse O-43-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 25, nr. 1 og § 40, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven -

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21019-92:

Et ægtepar blev den 1. september 1990 overgivet fra Dansk Flygtninge hjælp til kommunen og modtog kontanthjælp. Ægteparret blev af kommunen orienteret om, at det var en betingelse for udbetaling af kontanthjælp, at ægteparret deltog i sprogundervisning.

Den 9. august 1991 meddelte sprogskolen kommunen, at ansøger ikke havde meldt sig til sprogundervisning. Kommunen indskærpede flere gange, at betingelsen for at modtage kontanthjælp var, at han deltog i sprogundervisningen. Ansøger fulgte fortsat ikke sprogundervisningen, og kommunen meddelte, at der ville blive foretaget modregning i ansøgers kontanthjælp med 260 kr. pr. dag, for hver dag, han var udeblevet fra sprogundervisningen.

Ansøgers kontanthjælp for december måned 1991 blev herefter reduceret forholdsmæssigt med 9 dage. Hjælpen for januar måned 1992 blev reduceret med 15 x 260 kr. i alt 3.900 kr. og hjælpen for februar måned blev ligeledes reduceret med 14 dage.

Ankenævnet tiltrådte kommunens beslutning om at foretage fradrag i udmålt kontanthjælp for hjælp, der i den forudgående periode var ydet med urette, idet ansøger på grund af manglende fremmøde tilsprogundervisning ikke kunne anses for at opfylde rådighedsforplig telsen i bistandslovens § 40. Nævnet lagde vægt på, at kommunen flere gange havde orienteret ansøger om, at betingelsen for at modtage kontanthjælp, var at han mødte til sprogundervisning, ligesom han skriftligt var blevet orienteret om, at kommunen ville foretage modregning i kontanthjælpen med 260 kr. pr. dag, ansøger udeblev fra sprogundervisning den forudgående måned.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der var hjemmel til at foretage fradrag i udmålt kontanthjælp for hjælp, der i den forudgående periode var modtaget med urette.

Ankestyrelsen fandt, at deltagelse i sprogundervisning kunne side stilles med deltagelse i en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Efter bistandslovens § 40, stk. 1, forudsætter ydelse af hjælp, atansøgeren såvel som ansøgerens ægtefælle udnytter sine arbejdsmulig heder.

Da ansøger gentagne gange havde undladt at deltage i sprogundervisning, havde han ikke opfyldt betingelserne for at modtage kontant hjælp, og kommunen ville derfor have været berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp for fremtiden, med henvisning til at ansøger ikke opfyldte rådighedsforpligtelsen i bistandslovens § 40.

Uanset, at det var blevet indskærpet flere gange, at det var en betingelse for at modtage kontanthjælp, fandt Ankestyrelsen dog ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at ansøger havde modtaget kontanthjælpen mod bedre vidende og der var derfor ikke hjemmel til at kræve hjælpen tilbagebetalt. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der i bistandsloven eller i de formueretlige regler var hjemmel til at foretage modregning i udmåltkontanthjælp for det antal dage, ansøger var udeblevet fra sprog undervisning, uanset at han ikke opfyldte rådighedsforpligtelsen.

Kommunen havde således ikke kunnet modregne i ansøgerens kontant hjælp, og skulle derfor tilbagebetale det modregnede beløb.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20071-93

En ansøger skulle kontrolstemple den 12. august 1992 på Arbejdsfor midlingen, men fordi ansøger havde glemt, at hun skulle møde på Arbejdsformidlingen, blev kontrolafstemplingen først foretaget den 25. august 1992.

Der var påtrykt Arbejdsformidlingens fremmødekort, at for sent fremmøde eller manglende fremmøde kunne medføre, at kontanthjælpen blev nedsat eller ophørte.

Kommunen meddelte, at det manglende fremmøde ville medføre, at der ville blive trukket et beløb i ansøgers kontanthjælp svarende til 13 dage. Kommunen modregnede herefter 2.263 kr. i ansøgers kontanthjælp for oktober måned 1992.

Ankenævnet var enig i, at kontanthjælpen skulle tilbagebetales, men fandt, at tilbagebetalingskravet ikke kunne inddrives ved modregning i kontanthjælpen, idet der ikke var hjemmel hertil i bistandsloven. Derimod kunne kommunen fastsætte en betalingsordning i over ensstemmelse med de hensyn, der fremgår af bistandslovens § 27, stk. 1. Det med urette modregnede beløb skulle herefter udbetales.

Kommunen anførte i sin klage, at kommunen var opmærksom på SM O-26 90, men at der tilsyneladende var tvivl, om der var hjemmel i bistandsloven til efterfølgende at modregne i kontanthjælpen. Årsagen til tvivlen var to udtalelser fra Socialministeriet, hvor ministeriet havde udtalt, at der i den slags tilfælde var grundlag for at reducere i den løbende kontanthjælp med et beregnet beløb pr. "fraværsdag".

Sagen blev ligesom den første sag behandlet i principielt møde til afklaring af, om der i bistandsloven var hjemmel til at foretagemodregning i efterfølgende kontanthjælp for hjælp, der i den forudgående periode var modtaget med urette, og til præcisering af SM O 26-90.

Ankestyrelsen fandt, at efter bistandslovens § 40, stk. 1, forudsætter ydelse af hjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Da ansøger undlod at kontrolstemple den 12. august 1992 på Arbejdsformidlingen, var hun ikke berettiget til kontanthjælp fra denne dato og til hun kontrolstemplede den 26. august 1992.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at ansøger var vidende om, at manglende eller for sent fremmøde på Arbejdsformidlingen kunne bevirke, at kontanthjælpen blev nedsat eller ophørte. Ankestyrelsen fandt derfor, at ansøger skulle tilbagebetale det med urette modtagne beløb jf. bistandslovens § 25, nr. 1.

En tilbagebetalingsordning skulle fastsættes efter reglerne i bistandslovens § 27.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke i bistandsloven eller i de almindelige formueretlige regler var hjemmel til at foretage modregning i udmålt kontanthjælp for perioden 12. august - 25. august 1992.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 20072-93

Ansøger modtog supplerende kontanthjælp til sin lønindtægt fra et deltidsarbejde.

Kommunen modtog sidst i september meddelelse fra Arbejdsformidlingen om, at ansøgeren ikke havde kontrolstemplet den 23. september 1992.

Kommunen meddelte den 30. september 1992 ansøger, at han ikke opfyld te betingelserne for at modtage supplerende kontanthjælp, når han undlod at kontrolstemple, og at kontanthjælpen, der var modtaget i perioden 23. september til 30. september 1992, skulle tilbagebetales, jf. bistandslovens § 25.

Ansøger kontrolstemplede den 7. oktober 1992.

Der var påtrykt Arbejdsformidlingens fremmødekort, at for sent fremmøde eller manglende fremmøde kunne medføre, at kontanthjælpen blev nedsat eller ophørte.

Ansøger modtog herefter supplerende kontanthjælp for oktober måned 1992, men i kontanthjælpen for november måned 1992 fratrak kommunenkontanthjælp, der var udbetalt for perioden 23. september til 7. ok tober 1992.

Ankenævnet fandt, at ansøger fra den 23. september 1992 ikke i til strækkelig grad havde udnyttet sine arbejdsmuligheder, hvorfor kontanthjælpen, modtaget i perioden 23. september til 1. oktober, måtte anses for uberettiget modtaget mod bedre vidende, hvorfor hjælpen med rette krævedes tilbagebetalt efter bistandslovens § 25, nr. 1.

Nævnet fandt endvidere, at da ansøger først fra den 7. oktober 1992igen havde opfyldt betingelserne for at modtage supplerende kontant hjælp, burde kommunen først fra dette tidspunkt og ikke fra den 1. oktober 1992 have beregnet supplerende kontanthjælp.

Tilbagebetalingskravet kunne ikke gennemføres ved at fratrækkebeløbet i kommende kontanthjælp, men først gennemføres, når be tingelserne i henhold til bistandslovens § 27 var opfyldt. Kommunenhavde ikke foretaget denne vurdering, og den uberettiget tilba geholdte kontanthjælp burde udbetales til ansøgeren.

Kommunen anførte i sin klage som i sag nr. 20071-93, at der tilsyne ladende var tvivl, om der var hjemmel i bistandsloven til at modregne i kontanthjælpen. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som j.nr. 21019-92 og 20071-93.

Ankestyrelsen fandt, at efter bistandslovens § 40, stk. 1, forudsætter ydelse af hjælp, at ansøger udnytter sine arbejdsmuligheder.

Da ansøger undlod at kontrolstemple den 23. september 1992 på Ar bejdsformidlingen, var han ikke berettiget til kontanthjælp fra denne dato og til han kontrolstemplede den 7. oktober 1992.

Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at ansøger var vidende om, at det var en betingelse for modtagelse af kontanthjælp, at han mødte frem til kontrolstempling på Arbejdsformidlingen.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den supplerende kontanthjælp, ansøger havde modtaget i perioden 23. september til 1. oktober 1992, var tilbagebetalingspligtig, idet han havde modtaget hjælpen uberettiget og mod bedre vidende, jf. bistandslovens § 25, nr. 1

En tilbagebetalingsordning skulle fastsættes efter reglerne i bistandslovens § 27.

Den ydede kontanthjælp for perioden 1. oktober til 7. oktober 1992 kunne ikke kræves tilbagebetalt, idet det beroede på en fejl i kommunen, at hjælpen for hele oktober måned 1992 blev udbetalt uden reduktion.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at der ikke i bistandsloven eller i de formueretlige regler var hjemmel til at foretage modregning iefterfølgende udmålt kontanthjælp for det antal dage, der var for løbet mellem den fastsatte fremmødedag og den faktiske fremmødedag.

Ankestyrelsen tiltrådte således Det Sociale Ankenævns afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 20087-93

Ansøger modtog kontanthjælp efter bistandslovens § 37, og ægtefællen modtog bruttorevalideringsydelse. Parret havde en aftale med kommunen om at komme til samtale den 7. juli 1992, men mødte ikke til denne samtale. Kommunen anmodede ved brev af 10. juli 1992 parret om at rette henvendelse med henblik på at træffe en ny aftale.

Det fremgik af kommunens journalnotat af 6. august 1992, at parret rettede telefonisk henvendelse den 23. juli 1992 og oplyste, at grunden til at de var udeblevet fra samtalen den 7. juli 1992 var, at familien havde været på ferie.

Kommunen meddelte den 13. august 1992, at uberettiget modtagetkontanthjælp for perioden 7. - 22. juli 1992 blev modregnet i kon tanthjælpen for august måned 1992 med i alt 2.912 kr.

Ankenævnet fandt det godtgjort, at ægteparret i perioden 7. - 22. juli 1992 var bortrejst på ferie uden at have orienteret kommunen herom. Nævnet var herefter enig med kommunen i, at ansøger i den omhandledeperiode ikke var berettiget til kontanthjælp i henhold til bi standslovens § 37, idet han ikke kunne anses for at have udnyttet sine arbejdsmuligheder jf. bistandslovens § 40 under ferieafholdelse.

Nævnet anførte endvidere, at bistandsloven ikke indeholdt hjemmel til at modregne uberettiget modtaget kontanthjælp i den fremtidige kontanthjælp.

Kommunen blev derfor pålagt at udbetale ansøger den med urette modregnede kontanthjælp for august måned 1992. Kommunens krav skullei stedet rejses efter bistandslovens § 25, nr. 1, og tilbagebeta lingskravet skulle gennemføres under iagttagelse af reglerne i bistandslovens § 27.

Kommunen klagede over afgørelsen og anførte som i sag nr. 20071-93 og 20072-93, at der tilsyneladende var tvivl, om der var hjemmel i bistandsloven til at modregne i kontanthjælpen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som j.nr. 21019-92, 20071-93 og 20072-93.

Ankestyrelsen fandt, at efter bistandslovens § 40, stk. 1, forudsætter ydelse af hjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Da ægteparret havde undladt at give kommunen besked om, at familien holdt ferie og derfor ikke kunne komme til samtale til den aftaltetid den 7. juli 1992, havde ansøger ikke udnyttet sine arbejdsmulig heder.

Ansøger havde derfor ikke været berettiget til kontanthjælp fra den 7. - 23. juli 1992, og Ankestyrelsen fandt, at den kontanthjælp, der var modtaget i ovennævnte periode, var modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Det med urette modtagne beløb skulle derfor tilbagebetales, jf. bistandslovens § 25, nr. 1.

En tilbagebetalingsordning skulle fastsættes efter reglerne i bistandslovens § 27.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at der ikke i bistandsloven eller i de formueretlige regler var hjemmel til at foretage modregning iefterfølgende udmålt kontanthjælp for det antal dage, der var forlø bet mellem den 7. og 22. juli 1992.

Ankestyrelsen tiltrådte således Det Sociale Ankenævns afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 20089-93

Ansøger, der var 19 år, anmodede kommunen om kontanthjælp den 16. november 1992 og fik udbetalt kontanthjælp for en periode af 14 dage. Da hun var omfattet af ungdomsydelsesreglerne, blev hun henvist til et vejlednings- og introduktionskursus. Ved den næste udbetaling af kontanthjælp den 1. december 1992 fik ansøger udbetalt hjælp for 14 dage med fradrag af 3 dages kontanthjælp, da hun var udeblevet fra kurset. Den 15. december 1992 fik ansøger ikke udbetalt kontanthjælp, idet kommunen fratrak alle udeblivelsesdage for hele den forudgående periode. Ansøger havde telefonisk oplyst til nævnet, at hun var klar over, at hun skulle møde til kurset som en betingelse for at modtage kontanthjælp.

Ankenævnet pålagde kommunen at udbetale ansøger ungdomsydelse i hen hold til bistandslovens § 49 b, jf. § 37 uden modregning for den forudgående periode.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at uanset om ansøger havde stået til rådighed eller ej, var der ikke hjemmel i bistandsloven til at modregne i den efterfølgende periodes udbetaling udmålt efter § 37.

Nævnet anførte desuden, at hvis betingelserne i § 26 var opfyldt, kunne der træffes beslutning om for fremtiden at yde hjælp mod tilbagebetaling, og kun under betingelserne i bistandslovens § 27 kunne tilbagebetalingskravet gennemføres.

Nævnet havde lagt til grund, at ansøger på udbetalingstidspunktet den 15. december 1992 opfyldte kravet om at stå til rådighed for beskæftigelsesforanstaltningen.

I klagen anførte kommunen bl.a., at kontanthjælpsreglerne sammenholdt med intentionerne i aktiveringsforliget var problematiske. Kommunen fandt, at aktivering af ungegruppen 18-24 årige som hovedregel burde praktiseres således, at "ulovlig udeblivelse" medførte, at kassen blev lukket, når aktiveringstilbuddet fortsat stod åbent. Dette begrundedes med, at der skal være en konsekvens i og motivation for aktivering samtidig med, at intentionerne i halvfemsernes nye sociale syn "yde for at nyde" og fra "passiv til aktiv" forsørgelse indfries.

Sagen blev behandlet i principielt møde med samme problemstilling som j. nr. 21019-92, 20071-93, 20072-93 og 20087-93.

Ankestyrelsen fandt, at efter bistandslovens § 40, stk. 1, forudsætter ydelse af hjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Da ansøger havde oplyst til nævnet, at hun var klar over, at hun skulle møde til introduktions- og vejledningskurset som en betingelse for at modtage ungdomsydelse, var hun således vidende om, at ungdomsydelsen var modtaget uberettiget for de dage hun var udeblevet fra kurset.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den uberettiget modtagne ungdomsydelse skulle betales tilbage, jf. bistandslovens § 25, nr. 1.

En tilbagebetalingsordning skulle fastsættes efter reglerne i bistandslovens § 27.

Ankestyrelsen ændrede således for så vidt angik dette spørgsmål ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at der ikke i bistandsloven eller i de formueretlige regler var hjemmel til at foretage modregning i efterfølgende udmålt kontanthjælp, for det antal dage ansøger var udeblevet fra introduktions- og vejledningskurset.

Kommunen havde derfor ikke været berettiget til at modregne i ansø gers ungdomsydelse for de dage, hun udeblev fra kurset.

På dette punkt tiltrådte Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.