Ankestyrelsens principafgørelse P-10-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 50

Note:

*) Note:Se tillige SM P-2-93.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 60059-92 Ansøgeren var på tidspunktet for ansøgning om førtidspension den 4. oktober 1991 59 år, men fyldte 60 år den 30. november samme år. Ved afgørelse den 18. maj 1992 tilkendte kommunen ansøgeren almindelig førtidspension med udbetaling fra den 1. juni 1992. Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse både for så vidt angik den tilkendte pension og tilkendelsestidspunktet.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde ansøgerens forbund gældende, at det var principielt forkert, når nævnet fastholdt den 1. juni 1992 som tilkendelsesdato. Forbundet henviste til, at ansøgerens stilling var blevet forringet som følge af, at sagen blev behandlet efter de nye regler. Forbundet henviste yderligere til, at ansøgerens retsstilling herved var blevet afhængig af kommunens sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og nævnet i, at ansøgeren alene var berettiget til almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen var desuden enig med kommunen og nævnet i, at pensionen først kunne tilkendes med virkning fra kommunens afgørelse, d.v.s. fra den 1. juni 1992, og at ansøgeren som følge heraf ikke var berettiget til førtidsbeløbet, da hun på dette tidspunkt var fyldt 60 år.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at pension efter § 14, stk. 3, efter reglerne i lovens § 33, som blev ændret med virkning fra den 1. januar 1992, tidligst kan udbetales fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om pension. Selvom ansøgeren havde indgivet ansøgning om pension inden ikrafttrædelsen af de ændrede regler, skulle hendes sag ifølge § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension behandles efter de fra 1. januar 1992 gældende regler, da sagen ikke var fremsendt til revaliderings- og pensionsnævnet med indstilling inden denne dato.

Der var således ikke efter loven mulighed for at afgøre sagen efter de tidligere regler, hvorefter pension efter § 14, stk. 3, kunne tilkendes med virkning fra ansøgningen om pension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 60082-92 Ansøgeren var en 66-årig mand, som ved kommunens afgørelse fik tilkendt almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren klagede over afgørelsen til kommunen, som efter fornyet vurdering af sagen overfor revaliderings- og pensionsnævnet indstillede ansøgeren til mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 2.

Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilkendelse af almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Ansøgeren indbragte herefter revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse for Ankestyrelsen med anmodning om antagelse af sagen til principiel behandling.

Selvom revaliderings- og pensionsnævnet formelt havde tiltrådt kommunens afgørelse om tilkendelse af almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, fandt Ankestyrelsen, at nævnets afgørelse kunne påklages til Ankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lov om social pension § 50, stk. 2, 1. pkt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen på baggrund af ansøgerens klage efter en fornyet vurdering af sagen havde anset ham for berettiget til en højere pension end den tilkendte pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, og at kommunen derfor havde afgivet indstilling til nævnet om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der ikke forelå en sådan enighed mellem kommunen og nævnet om afgørelsen i sagen, som efter lovens § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt. er en forudsætnming for at begrænse klageadgangen til sager af principiel betydning.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 1822-93 Ansøgeren havde anket revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse omafslag på mellemste førtidspension til Ankestyrelsen. Revaliderings og pensionsnævnet havde samtidig med afslaget på mellemste førtidspension hjemvist spørgsmålet om ansøgerens berettigelse til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, til afgørelse i kommunen. Kommunen gav herefter ansøgeren afslag på førtidspension, og revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte denne afgørelse.

Efter lov om social pension § 50, stk. 2, 2. og 3. pkt. kan revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, hvorved nævnet stadfæster kommunens afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, alene optages til behandling i Ankestyrelsen, hvis sagen er af principiel betydning.

Ankestyrelsen anså imidlertid ikke, at denne bestemmelse var til hinder for, at Ankestyrelsen kunne behandle spørgsmålet om ansøgerens ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, i forbindelse med behandlingen af klagen over nævnets afslag på mellemste førtidspension, som var indanket for Ankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på såvel mellemste førtidspension som forhøjet almindelig førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte revalideringsnævnets afgørelser om såvel afslag på mellemste førtidspension som forhøjet almindelig førtidspension.