Forældrene til en 7-årig pige med svære medfødte spastistiske lidelser fik af kommunen afslag på hjælp efter bistandslovens § 48 til anskaffelse af en speciel handicaptandem.
Pigen var ude af stand til at klare noget på egen hånd og kunne hverken sidde, stå eller gå alene. Hun kunne kun komme omkring ved brug af en kørestol. Familien havde 2 andre, mindre børn og levede et aktivt friluftsliv med mange cykelture. Den 7-årige var på grund af sit handicap afskåret fra at deltage heri.
Som begrundelse for afslaget henviste kommunen til at der var bevilget bilstøtte efter bistandslovens § 58, hvilket efter kommunens vurdering måtte dække kørselsbehovet.
Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag med kommunens begrundelse.
Pigens forældre indbragte herefter sagen for Ankestyrelsen. De gjorde opmærksom på, at det drejede sig om en meget speciel tandem, hvor det handicappede barn sad foran den voksne, og således aktivt kunne tage del i hændelsesforløbet. En sådan tandem kostede ca. 17.000 kr. Pigen havde på et tidspunkt fået bevilget en cykel med støttehjul af kommunen, men den kunne hun ikke bruge, da hun ikke kunne færdes på egen hånd.
Forældrene gjorde desuden opmærksom på, at det var helt sædvanligt at forældre gav deres barn en cykel, men på grund af barnets handicap var de nødt til at anskaffe en cykel, som var meget dyrere end en almindelig cykel. Disse merudgifter ville forældrene ikke have haft, hvis barnet ikke havde været handicappet.
Der var således tale om en merudgift på grund af barnets handicap. Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48 til anskaffelse af en handicaptandem, og om udgifterne hertil således kunne anses for at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.