Ankestyrelsens principafgørelse O-105-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 1 og § 58, stk. 2

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 2.7.2, NKH 06.12.09 - Ortopædisk fodtøj

En 67-årig mand søgte om hjælp til reparation af sine ortopædiske (håndsyede) sko med såler og flikker. Ansøgningen skyldtes slitage og ville koste ca. 375 kr. + moms.

Kommunen meddelte, at der ikke kunne ydes tilskud til det ansøgte, da forsåling og lignende reparationer betragtedes som almindelig vedligeholdelse, hvortil udgiften ikke kunne afholdes efter § 58. Det tilføjedes, at såfremt udskiftning af fodtøjet kunne udskydes ud over 18 måneder (efter seneste bevilling), ville der være mulighed for at yde hjælp til reparation af fodtøjet.

Kommunen oplyste over for ankenævnet, at ansøgeren siden 1960 havde fået tilskud til ortopædisk fodtøj i henhold til § 58. Der havde været ydet tilskud ca. hver 15. måned, som indtil 1. juli 1988 var udskiftningsintervallet. Ved den aktuelle ansøgning om reparation var der ikke tale om en forøgelse af udskiftningsintervallet, da der var bevilget nyt fodtøj 3 måneder forinden, hvorfor der blev givet afslag på ansøgningen. Leverandøren oplyste over for ankenævnet, at ortopædiske skomagere var af den opfattelse, at ændringen af reglerne på området pr. 1.juli 1988 netop åbnede mulighed for at yde hjælp til forsåling/ud bedring af fodtøj, idet der blev indført en særlig bestemmelse herom i § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988. Samtidig forlængedes udskiftningsintervallet fra 15 til 18 måneder.

Ansøgeren oplyste over for ankenævnet, at han normalt havde to par sko til rådighed (sommer- og vintersko). De sko, som skulle forsåles, var sommerskoene, som var blevet bevilget 1 1/2 år forinden. Den sidste bevilling af sko skete for 3 måneder siden, hvorfor han først kunne få bevilget sko igen 18 måneder efter den sidste bevilling. Hvis sommerskoene ikke blev forsålet, ville han ingen brugbare sommersko have.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afslag påansøgningen om hjælp til forsåling, jf. Socialministeriets bekendt gørelse nr. 303 af 10. juni 1988, § 13, stk. 3. Ankenævnet lagde vægt på, at der hidtil var ydet nye sko til de i bekendtgørelsen fastsatte tidspunkter.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, i hvilket omfang der kunne ydes hjælp til forsåling, når der i øvrigt ydedes hjælp til nye sko til det i vejledningen fastsatte tidspunkt, herunder betydningen af at der ikke i forbindelse med bevillingen af fodtøjet var givet tilsagn om forsåling af dette.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren efter § 13, stk. 3, i Socialmini steriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 var berettiget til støtte til forsåling/udbedring af de i sagen omhandlede sko.

Ankestyrelsen fandt, at forsåling/udbedring af fodtøj ikke var almindelig vedligeholdelse, men en reparation, hvortil der kunne ydes støtte efter bekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at § 13, stk. 3, ikke skulle forstås således, at der kun kunne gives tilsagn om forsåling/udbedring af fodtøj i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj, men at tilsagnet kan gives efter behov, herunder ved bevillingen.

Ankestyrelsen fandt dernæst, at afslag på ansøgning om forsåling m.m. ikke kunne gives med henvisning til, at der var ydet hjælp til de fastsatte terminer for støtte til nye sko, da disse terminer kun var vejledende og kunne fraviges, hvis omstændighederne talte derfor.

Ankestyrelsen fandt herefter, at afgørelsen måtte træffes på grundlag af oplysningerne om behovet for forsåling.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at den ortopædiske skomager havde anbefalet reparation af skoene på grund af slitage, og at ansøgeren ellers ikke på grund af udskiftningsintervallet havde et par brugbare sommersko.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.