Et 10-årigt barn fik den 16. oktober 1987 ophold hos sin bror i B kommune, efter at barnets ophold i familiepleje ophørte.
Broderen havde den 6. januar 1987 fået tillagt forældremyndigheden over barnet, idet begge forældrene døde.
Barnet blev i 1983 af A kommune anbragt i familiepleje. Dette plejeforhold blev akut afbrudt i oktober 1987 på grund af plejefamiliens forhold. Barnet fik ophold hos broderen, indtil A kommune havde fundet en egnet plejefamilie.
B kommune ønskede at få klarlagt, i hvilken situation der var tale om hjemgivelse sammenholdt med, at der i sagsforløbet om barnet havde været truffet beslutninger af en kommune, som ikke havde været opholdskommune for værge/forældremyndighedsindehaver.
Ankenævnet fandt, at B kommune var forpligtet til at afholde udgifterne efter bistandsloven vedrørende barnet fra 16. oktober 1987.
Begrundelsen var, at barnet var blevet hjemgivet til broderen, der var indehaver af forældremyndigheden på dette tidspunkt. Når der skete hjemgivelse, også midlertidigt, til forældremyndighedens indehaver, kunne barnet ikke længere betragtes som anbragt uden for hjemmet. Da den hidtidige anbringelse uden for hjemmet var bragt til ophør ved hjemgivelsen, var også refusionspligten ophørt. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilken betydning tillæggelse af forældremyndighed til et barn, hvis forældre er døde, har for fastlæggelse af opholdskommuneforpligtelsen, og for ophør af refusion ved at barnet får ophold hos den nye forældremyndigsindehaver.