Ankestyrelsens principafgørelse U-1-94

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 9, nr. 2, § 9, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 14659-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt højresidig tennisalbue hos en 48-årig rengøringsassistent, der siden maj 1986 havde arbejdet 25 timer ugentlig på et sygehus.

I august 1988 begyndte kvinden delvist og fra oktober 1989 fuldt ud at anvende en ny rengøringsvogn med håndbetjent moppepresse i forbindelse med sit rengøringsarbejde.

Ved en konsultation hos kvindens læge i august 1990 blev der konstateret en højresidig tennisalbue. Kvinden blev sygemeldt i september 1990, og efter 120 sygedage blev hun opsagt fra sit arbejde med virkning fra juli måned 1991. Kvinden modtager nu mellemste førtidspension.

I oktober 1990 anmeldte arbejdsgiveren, at kvinden i maj 1990 havde fået tiltagende smerter i højre arm, efter at hun den 21. maj 1990 havde deltaget i en demonstration af den nye rengøringsvogn.

Af oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik fremgik blandt andet, at klinikken på baggrund af en gennemgang af kvindens daglige rengøringsfunktioner havde anslået, at hun på almindelige ar-bejdsdage, hvor hun udførte gulvrengøring, foretog ca. 70 pres med gulvmoppen og i weekender ca. dobbelt så mange. Ved demonstrationen trykkede hun moppepressen med højre hånd ca. 70 gange på 2 timer. Kvindens faglige organisation oplyste, at hendes gener fra armen først var opstået i forbindelse med demonstrationen (målingsundersøgelsen).

Af rapporten vedrørende målingsundersøgelsen fremgik, at kvinden i forbindelse med demonstrationen deltog i forskellige målekombinationer med forskellige garn- og pressetyper. Efter at have gennemført målingerne med 4 af kombinationerne måtte hun opgive på grund af armsmerter ved 5. forsøg med kombinationen "eget garn - ny presse. "

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere i januar 1991 og april 1991 truffet afgørelse om, at tilfældet ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da de særlige betingelser for anerkendelse af lidelsen efter § 2, gruppe E 6 b i), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen ikke var opfyldt.

Ved afgørelsen fra april 1991 havde Arbejdsskadestyrelsen endvidere bemærket, at styrelsen havde fundet, at det omhandlede demonstrationsarbejde på sygehuset den 21. maj 1990 ikke var uvant og særligt belastende i forhold til kvindens sædvanlige arbejde.

Foranlediget af en henvendelse fra kvindens faglige organisation blev sagen forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, der i et møde den 5. maj 1992 indstillede til Arbejdsskadestyrelsen, at tilfældet blev afvist. Udvalget fandt, at den anmeldte tennisalbue ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet med moppesystemet, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen fandt herefter fortsat, at tilfældet ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, og styrelsen henholdt sig derfor til de tidligere afgørelser. Lidelsen kunne heller ikke anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Den faglige organisation henviste til Arbejdstilsynets miniundersøgelse af 18. maj 1990 om arbejdsmiljøgener ved brug af rengøringsvogn med håndbetjent presse og moppe til gulvvask, Arbejdstilsynets måling af 25. maj 1990 af hånd og armbelastning ved anvendelse af rengøringsvogn med håndbetjent presse og moppe til gulvvask, Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 15. oktober 1990 og Arbejdsministeriets afgørelse af 6. april 1992.

Ved Direktoratets og Arbejdsministeriets afgørelse blev den pågældende amtskommune pålagt at sikre, at rengøringsarbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført således, at sundhedsskadelige og unødige belastninger blev undgået.

Til grund for Direktoratets og Arbejdsministeriets afgørelser i henhold til arbejdsmiljøreglerne lå den vurdering, at et pres på ca. 200 Newton, svarende til ca. 20 kg, måtte anses for at være sundhedsskadeligt, og at kraftforbruget vejledende burde nedbringes til 50 Newton, svarende til 5 kg.

For Ankestyrelsen forelå endvidere en rapport om undersøgelse af helbredsforholdene blandt rengøringsassistenter på et hospital 1991/1992, udarbejdet af en speciallæge.

Det var i rapporten konkluderet, at undersøgelsesresultaterne havde vist, at rengøringsarbejde generelt var belastende, idet rengøringsassistenterne havde en øget forekomst af besvær fra skulder, albuer, håndled og hænder samt den øverste del af ryggen i forhold til øvrige erhvervsaktive kvinder i Danmark. Der kunne ikke på baggrund af undersøgelsesresultatet peges på specielle årsager til symptomerne. Om moppesystemet var den mest afgørende faktor for bevægeapparatsbelastningen i rengøringsarbejdet kunne ikke ses af undersøgelsen.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse i form af en højresidig tennisalbue kunne anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 2, om skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at lidelsen måtte anses for opstået som følge af de helt særlige ekstraordinære belastninger, som kvinden havde været udsat for ved demonstrationen den 21. maj 1990.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der var en klar sammenhæng mellem den særlige arbejdssituation under demonstrationen og de opståede armsmerter.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 14823-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt skulder- og armlidelse hos en 44-årig rengøringsassistent, der siden 1985 havde været ansat på et sygehus.

I februar 1989 blev den nye rengøringsvogn med håndbetjent moppepresse taget i brug, og det var oplyst, at kvinden havde arbejdet 4 til 5 timer daglig med denne rengøringsvogn.

Kvinden konsulterede sin læge første gang i november 1989. I en erklæring af 3. april 1990 anførte lægen, at der ikke ved konsultationen blev fundet nogen sikre forandringer, men at der muligvis var tale om seneskedehindebetændelse i højre hånd.

I januar 1991 anmeldte lægen herefter, at kvinden på grund af tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger havde pådraget sig en seneskedehindebetændelse i højre hånd samt myoser i nakken.

Arbejdsmedicinsk Klinik konstaterede ved en undersøgelse i maj/juni 1991 ømhed af muskulaturen, svarende til indersiden af begge skulderblade samt ydersiden af højre albuekno. Klinikken anførte som diagnose smerter i nakke og arme.

Ved en speciallægeundersøgelse i januar 1992 blev der i begge overarme påvist hypermobilitet og knækken af leddene, samt udtalt muskelsvind af højre arms over- og underarmsmuskel. Endvidere fandtes tegn på myoser og højresidig tennisalbue i let grad og en let betændelse af sene i højre overarm. Speciallægen konkluderede, at den uvante arbejdsproces utvivlsomt havde udløst tennisalbuen, som siden ikke var blevet tilfredsstillende behandlet.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at kvindens armlidelse ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Styrelsen henviste til, at sagen havde været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet, at lidelsen ikke blev henført under arbejdsskadeforsikringsloven. Udvalget havde således fundet, at den anmeldte armlidelse ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet med moppesystemet, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Ankestyrelsen havde ved en tidligere afgørelse af 20. november 1991 tiltrådt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. april 1991, hvorefter kvindens lidelse ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke med sikkerhed var konstateret en lidelse, som var omfattet af erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

På baggrund af Arbejdstilsynets rapport af 18. maj 1990 og Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 15. oktober 1990 besluttede Ankestyrelsen dog samtidig at tilbagesende kvindens sag til Arbejdsskadestyrelsen til ny afgørelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på stillingtagen til, om hendes lidelse eventuelt ville kunne anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Kvindens faglige organisation anførte i en redegørelse af 30. august 1993 blandt andet, at der efter forbundets opfattelse var tale om en lidelse, som klart opfyldte betingelserne for anerkendelse i henhold til erhvervssygdomsbekendtgørelsen. Hvis der ikke var tale om en lidelse omfattet heraf, ville lidelsen kunne anerkendes efter lovens § 10, stk. 3, da der var tale om en kronisk lidelse, som var lægeligt dokumenteret og skyldtes særlige arbejdsmæssige belastninger. Der kunne ikke påvises andre faktorer, som havde betydning for udvikling af lidelsen.

Den faglige organisation henviste vedrørende de arbejdsmæssige belastninger endvidere til Arbejdstilsynets ergonomiske undersøgelser og til Direktoratets for Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser, som er omtalt under sag nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse i form af nakke- og skuldersmerter ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, da lidelsen ikke var omfattet af erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Den anmeldte tennisalbue kunne heller ikke anerkendes som en erhvervssygdom, da de særlige betingelser for at kunne anerkende lidelsen efter § 2, gruppe E 6 b, i erhvervssygdomsbekendtgørelsen, ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke kunne anses for godtgjort, at tennisalbuen var opstået indenfor de første 6 måneder efter påbegyndelsen af arbejdet med moppepressen.

Heller ikke betingelserne under E 6 b ii), kunne anses for opfyldt, da der ikke havde været tale om hurtigt gentagne og betydelig kraftbetonede arbejdsbevægelser.

Endelig kunne tennisalbuen ikke anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, da det ikke var godtgjort, at lidelsen måtte anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et diffust sygdomsbillede, og at der ikke var godtgjort en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem overgangen til arbejde med rengøringsvognen med håndbetjent presse i februar 1989 og påvisningen af lidelsen. Det var således først ved speciallæge-

undersøgelsen, der var foretaget i januar 1992 mere end 2 år efter, at kvinden var ophørt med at arbejde, at diagnosen tennisalbue i let grad var blevet stillet.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 15446-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt højresidig tennisalbue hos en 49-årig kvinde, der i december 1989 blev ansat i en svømmehal.

Kvindens arbejde bestod i begyndelsen i billetsalg, pasning af cafeteria og lettere rengøring. I juli 1990 blev hun ansat som rengøringsassistent ved svømmehallen.

Ca. 3 måneder herefter fik kvinden smerter i højre albue ved bestemte bevægelser. I anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen anførte hendes læge diagnosen højresidig tennisalbue. Lægen anførte endvidere, at hun havde udført tungt og monotont arbejde, herunder afvaskning af vægge og lofter og vridning af gulvklude.

I brev af 27. maj 1991 oplyste kvindens faglige organisation, at al gulvvask foregik ved anvendelse af rengøringsvognen med håndbetjent moppepresse, og at kvinden havde haft mindst 3 timers gulvvask daglig.

Af oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik fremgik, at kvindens symptomer opstod i begyndelsen af november 1990, mens hun drak kaffe sammen med sin mand. Hun kunne pludselig ikke løfte sin arm. Den aktuelle dag var sidst på ugen. Der havde ikke været forudgående traumer og ingen specielle arbejdssituationer i dagene før. Hun troede, at generne var opstået på grund af nattens søvn, at armen sov, og at det nok skulle gå over. Da hun gik på arbejde, havde hun besvær med sine arbejdsfunktioner, især afkalkning af vægfliser, hvor hendes højre arm skulle løftes over skulderniveau, var besværligt.

Arbejdsskadestyrelsen havde ved en tidligere afgørelse af 22. juli 1991 meddelt, at kvindens albuelidelse ikke var omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, sammenholdt med § 2, gruppe E 6 b i), i Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse. Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på, at arbejdet ikke kunne anses for særligt belastende.

Den 30. december 1992 tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 22. juli 1991 med den af Arbejdsskadestyrelsens givne begrundelse.

Kvindens faglige organisation anmodede den 9. marts 1992 Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen, idet den efter organisationens opfattelse burde have været forelagt Erhvervssygdomsudvalget til vurdering.

Arbejdsskadestyrelsen meddelte herefter, at styrelsen efter de senest modtagne oplysninger ikke fandt grundlag for at genoptage kvindens sag.

I afgørelsen henviste Arbejdsskadestyrelsen til, at Erhvervssygdomsudvalget i et møde den 5. maj 1992 havde behandlet en række sager vedrørende bevægeapparatslidelser hos rengøringspersonale, der benyttede rengøringsvogne, med henblik på eventuel anerkendelse af lidelserne som forårsaget af arbejdets særlige art efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Erhvervssygdomsudvalget havde fundet, at arbejdet med moppesystemet kunne give akutte gener. Et flertal i udvalget havde imidlertid konkluderet, at arbejdet med rengøringsvognene ikke havde været tilstrækkeligt belastende til at kunne medføre en kronisk lidelse i nakke, skuldre og arme.

Arbejdsskadestyrelsen fandt herefter ikke fornødent grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en eventuel anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Kvindens faglige organisation anførte i klagen blandt andet, at kvinden også havde opfattet arbejdet med afkalkning af vægfliser i baderum som meget belastende, idet det var foregået med armene hævet højt over skulderhøjde. Det burde efter organisationens opfattelse tillægges stor vægt, at Arbejdstilsynet havde anbefalet, at der maksimalt måtte arbejdes med rengøringsvognen 1 1/2 time dagligt.

I en redegørelse af 30. august 1993 anførte kvindens faglige organisation blandt andet, at lidelsen burde anerkendes, da betingelserne for anerkendelse efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen måtte anses for at være opfyldt. Hvis lidelsen ikke kunne anerkendes efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen, burde den anerkendes efter lovens § 10, stk. 3, som forårsaget af arbejdets særlige art.

Den faglige organisation henviste vedrørende de arbejdsmæssige belastninger endvidere til Arbejdstilsynets ergonomiske undersøgelser og til Direktoratets for Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser, som er omtalt under sag nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse i form af en højresidig tennisalbue ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom.

Efter det oplyste om arbejdet og lidelsens opståen fandt Ankestyrelsen det overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2, og § 1, nr. 3, i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at det på grundlag af kvindens egne oplysninger til Arbejdsmedicinsk Klinik i september 1991 ikke kunne anses for godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem lidelsens opståen og hendes arbejde.

Ankestyrelsen fandt derfor heller ikke anledning til at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på mulig anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 16326-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt lidelse i form af skuldersmerter hos en 54-årig rengøringsassistent, der siden 1984 havde arbejdet på et sygehus.

Kvinden havde arbejdet 34 1/2 time ugentlig. I oktober 1988 var hun gået over til at anvende den nye rengøringsvogn med håndbetjent moppepresse. Arbejdet bestod i rengøring af 6 stuer, 4 toiletter, 2 baderum, skyllerum, medicinrum, kontor og gang. Bortset fra gangen blev alle gulve vasket med gulvmoppe.

I december 1990 anmeldte kvindens læge, at hun i ca. 1 års tid havde lidt af tiltagende smerter fra højre skulder.

Af oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik fremgik, at smerterne først opstod i højre skulder, specielt i forbindelse med løft af moppen til skulderhøjde. Kvinden var instrueret i at bruge den højre arm til at trykke moppepressen ned med, men måtte efterhånden bruge den venstre arm, hvor der også opstod smerter. Arbejdsmedicinsk Klinik anførte diagnosen skulder/armsmerter.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at kvindens lidelse i form af skuldersmerter ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da lidelsen ikke var optaget på erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Arbejdsskadestyrelsen henviste endvidere til, at Erhvervssygdomsudvalget i et møde den 5. maj 1992 havde behandlet en række sager vedrørende bevægeapparatslidelser hos rengøringspersonale, der benyttede rengøringsvogne, med henblik på eventuel anerkendelse af lidelserne som forårsaget af arbejdets særlige art efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Erhvervssygdomsudvalget havde fundet, at arbejdet med moppesystemet kunne give akutte gener. Et flertal i udvalget havde imidlertid konkluderet, at arbejdet med rengøringsvognene ikke havde været tilstrækkeligt belastende til, at kunne medføre en kronisk lidelse i nakke, skuldre og arme.

Arbejdsskadestyrelsen fandt herefter ikke fornødent grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en eventuel anerkendelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen blev der fremsendt supplerende oplysninger. Af disse fremgik blandt andet, at kvinden i januar 1993 var blevet genhenvist til Arbejdsmedicinsk Klinik, idet der i november 1992 påny var opstået smerter, da hun - efter et skoleophold fra august til oktober 1992 - havde genoptaget sit arbejde.

Efter de seneste oplysninger var smerterne fra højre skulder og albue opstået ca. 14 dage efter genoptagelsen af rengøringsarbejdet med anvendelse af moppe og rengøringsvogn. Arbejdsmedicinsk Klinik anførte diagnoserne skuldersmerter og højresidig tennisalbue. Kirurgisk Ambulatorium, hvor kvinden også havde været undersøgt, anførte endvidere diagnosen slidgigt i skulderens højdeled.

I en redegørelse af 15. november 1993 anførte kvindens faglige organisation blandt andet, at lidelsen burde anerkendes, da betingelserne for anerkendelse efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen måtte anses for at være opfyldt. Hvis lidelsen ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen, burde den anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, idet der var tale om en kronisk lidelse, som det var lægeligt dokumenteret skyldtes nogle særlige arbejdsmæssige belastninger.

Den faglige organisation henviste vedrørende de arbejdsmæssige belastninger endvidere til Arbejdstilsynets ergonomiske undersøgelser og til Direktoratets for Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser, som er omtalt under sag nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte skulderlidelse (slidgigt) ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da lidelsen ikke var omfattet af erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke anledning til at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge spørgsmålet om anerkendelse af lidelsen for Erhvervssygdomsudvalget, da styrelsen fandt, at det ikke

ville kunne godtgøres, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadeforsikringslovens 10, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde herved blandt andet vægt på, at kvinden havde en ikke arbejdsbetinget lidelse i form af gigt i højdeleddet i skulderen.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse vedrørende skulderlidelsen.

Derimod kunne kvindens lidelse i form af en højresidig tennisalbue anerkendes som en erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, sammenholdt med § 2, gruppe E 6 b i), i Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lidelsen var opstået i nær tilknytning til, at kvinden efter et fravær på 14 uger havde genoptaget sit arbejde i november 1992.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 17168-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt lidelse i form af myoser og en højresidig tennisalbue hos en 47-årig rengøringsassistent på et sygehus.

Kvinden havde indtil november 1991 overvejende arbejdet i sygehusets sengecentral. Efter november 1991 havde hun herudover også arbejdet med almindelig rengøring på sygehuset, hvor hun havde anvendt rengøringsvognen med håndbetjent moppepresse ca. 3 1/2 time daglig.

I marts 1992 anmeldte kvindens læge lidelserne myoser i nakke, håndled og skulder som formodede erhvervsbetingede sygdomme.

Af en tidligere erklæring fra september 1989 fremgik, at kvinden siden 1987 gentagne gange havde konsulteret lægen på grund af gener fra nakke, skuldre og skulderbladsmuskulatur samt ømhed ved venstre albueled, som i perioder havde ført til sygemelding.

Af oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik fremgik, at der klinisk var fundet tegn på højresidig tennisalbue, og at lidelsen formentlig skyldtes belastningen ved anvendelse af den nye rengøringsvogn og den øgede belastning efter arbejdsomlægningen.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at lidelsen i form af myoser ikke kunne anerkendes, da lidelsen ikke var omfattet af erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Hvad angik tennisalbuen fandt Arbejdsskadestyrelsen, at betingelserne i erhvervssygdomsbekendtgørelsen ikke var opfyldt.

Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke havde været tale om særligt belastende arbejde og ej heller om hurtigt gentagne og stærkt belastende arbejdsbevægelser.

Kvindens faglige organisation anførte i en redegørelse af 30. august 1993 blandt andet, at det af oplysningerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik fremgik, at der efter omlægningen af arbejdet i efteråret 1991 havde udviklet sig tiltagende smerter fra højre arm efter nogle måneder. Arbejdsbelastningen var øget væsentligt, da arbejdsområdet var blevet udvidet, hvilket havde medført et øget tidspres. Efter omlægningen blev der ca. 3-4 timer daglig anvendt rengøringsvogn, hvor gulvmoppen skulle vrides i det særlige anlæg, der skulle betjenes med højre hånd, selvom klager var venstrehåndet.

Den faglige organisation henviste vedrørende de arbejdsmæssige belastninger endvidere til Arbejdstilsynets ergonomiske undersøgelser og til Direktoratets for Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser, som er omtalt under sag nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at en anmeldt lidelse i form af en højresidig tennisalbue kunne anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, sammenholdt med § 2, gruppe E 6 b i) i Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lidelsen var opstået i nær tilknytning til den væsentlige omlægning af kvindens arbejde i november 1991, der havde medført en betydelig ændring af den ergonomiske belastning, hvor hun flere timer daglig havde anvendt rengøringsvognen med moppepresse, som hun havde betjent med højre arm.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for så vidt angik kvindens lidelse i form af en højresidig tennisalbue, der blev anerkendt som en erhvervssygdom.

Den anmeldte lidelse i form af myoser (muskelømhed) kunne derimod ikke anerkendes som en erhvervssygdom, da lidelsen ikke var optaget i erhvervssygdomsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke anledning til, at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge spørgsmålet om anerkendelse af kvindens myoser for Erhvervssygdomsudvalget, da det på grundlag af de foreliggende oplysninger om hendes arbejde ikke ville kunne godtgøres, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse for så vidt angik den anmeldte lidelse i form af myoser.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 15001-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt højresidig tennisalbue og seneskedehindebetændelse hos en 36-årig husassistent, som siden 1989 havde arbejdet på et sygehus.

Kvinden var i februar 1988 begyndt at anvende den nye rengøringsvogn med håndbetjent moppepresse. I marts 1990 fik hun smerter fra albuen og senere skulder- og håndledssmerter samt sovende fornemmelser ud i fingrene.

I april 1990 anmeldte kvindens læge lidelserne højresidig tennisalbue og seneskedehindebetændelse som formodede arbejdsbetingede lidelser. Diagnoserne blev efterfølgende bekræftet ved en undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at kvindens lidelser ikke kunne anerkendes som arbejdsskader, da de ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Lidelserne kunne heller ikke anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

På foranledning af kvindens faglige organisation havde sagen været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der i sit møde den 5. maj 1992 havde indstillet, at tilfældet blev afvist, idet udvalget havde fundet, at lidelserne ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet med det i 1988 indførte moppesystem.

I klagen anførte kvindens faglige organisation blandt andet, at den omhandlede rengøringsvogn i forbindelse med en konkret sag på et sygehus var blevet erklæret for sundhedsskadelig af Arbejdstilsynet, fordi pressetrykket/kraftforbruget uanset valg af metode ikke kunne bringes ned under de forsvarlige 50 Newton.

Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser er omtalt under sagsfremstillingen i sag nr. 1, hvortil der henvises.

Ankestyrelsen fandt, at de anmeldte lidelser i form af en højresidig tennisalbue og seneskedehindebetændelse ikke kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen, da de særlige betingelser for anerkendelse i § 2, gruppe E 6 a og b, i erhvervssygdomsbekendtgørelsen ikke kunne anses for opfyldt.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke var godtgjort, at lidelserne var opstået indenfor de første 6 måneder efter påbegyndelsen af arbejdet med moppepressen.

Hvad angik tennisalbuen kunne betingelserne i erhvervssygdomsbekendtgørelsens punkt 6 b ii), heller ikke anses for opfyldt, da der ikke havde været tale om betydelig kraftbetonede arbejdsbevægelser.

Lidelsen kunne heller ikke anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, da lidelserne ikke kunne anses for udelukkende eller i overvejende at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var godtgjort en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem overgangen til arbejdet med rengøringsvognen med håndbetjent moppepresse i februar 1988 og lidelsens opståen i marts 1990.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 7 - j.nr. 15002-92

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt venstresidig tennisalbue hos en 44-årig husassistent, der siden 1970 havde arbejdet på et sygehus.

Kvinden var i 1990 begyndt at anvende den nye rengøringsvogn med håndbetjent moppepresse. Hun blev sygemeldt i marts 1992 samtidig med, at hendes læge anmeldte hendes venstresidige tennisalbue som en formodet arbejdsbetinget lidelse.

I anmeldelsen oplyste lægen, at kvinden gennem de sidste 3-4 måneder havde haft tiltagende gener fra venstre albue. Om brugen af moppen var oplyst, at den krævede mange kræfter, specielt når den var ude i yderstilling og skulle vendes. Der var intet oplyst om besvær om brugen med den håndbetjente moppepresse.

I et spørgeskema udsendt af Arbejdsskadestyrelsen havde kvinden oplyst, at hun havde anvendt moppen til gulvvask 5-6 timer daglig. Moppen, der var tung i våd tilstand, skulle svinges fra side til side. Det var særligt hendes venstre arm, der styrede bevægelserne, som blev belastet. Smerterne var opstået efter 5-6 måneder.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at den anmeldte albuelidelse i form af venstresidig tennisalbue ikke kunne anerkendes som arbejdsskade, da de særlige betingelser for anerkendelse af lidelsen efter erhvervssygdomsbekendtgørelsen ikke var opfyldt.

I klagen anførte kvindens faglige organisation blandt andet, at den omhandlede rengøringsvogn i forbindelse med en konkret sag på et sygehus var blevet erklæret for sundhedsskadelig af Arbejdstilsynet, fordi pressetrykket/kraftforbruget uanset valg af metode ikke kunne bringes ned under de forsvarlige 50 Newton.

Arbejdstilsynets og Arbejdsministeriets afgørelser er omtalt under sagsfremstillingen i sag nr. 1, hvortil der henvises.

Ankestyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse i form af en venstresidig tennisalbue ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, da de særlige betingelser for anerkendelse af lidelsen i § 2, gruppe E 6 b i), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at lidelsen var opstået indenfor de første 6 måneder efter påbegyndelsen af arbejdet med moppepressen i 1990. Diagnosen tennisalbue blev således først stillet af kvindens læge i marts 1992.

Heller ikke betingelsen under punkt 6 b ii), i erhvervssygdomsbekendtgørelsen var opfyldt, da der ikke havde været tale om betydelig kraftbetonede arbejdsbevægelser.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke anledning til at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge spørgsmålet om anerkendelse af kvindens tennisalbue for Erhvervssygdomsudvalget, da styrelsen fandt, at det på grundlag af de foreliggende oplysninger om lidelsen og arbejdets udførelse ikke ville kunne godtgøres, at lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsen afgørelse.