Sagen drejede sig om en mand, der var født i 1912, og havde været ansat på en eternitfabrik fra 1946 til 1977. Den 1. september 1983 indsendte en lungeklinik anmeldelse om erhvervssygdom. Det anførtes i anmeldelsen, at den skadelige påvirkning var asbestudsættelse, at den formodede diagnose var pleura plaques og bronchitis chronica, og at sygdommen var opstået i perioden 1946 til 1977.
I et oplysningsskema indsendt den 19. december 1983 havde manden bl.a. oplyst, at han havde røget i 50 år, og at forbruget var ca. 12 cigaretter daglig.
Den 10. februar 1984 anerkendte Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) lidelsen pleura plaques. Der blev samtidig taget forbehold for lidelsen kronisk bronchitis.
I lægeerklæring af 16. marts 1984 fra lungeklinikken oplystes bl.a., at manden under ansættelse på eternitfabrikken i perioder havde været massivt asbestudsat, specielt under arbejde på kollergangen. Om
tobaksforbruget var oplyst, at han fra 20-års alderen havde røget 10-15 cigaretter daglig. De sidste 3 år havde der været symptomer på kronisk bronchitis. Der var ingen særlig dyspnoe, men mandens gangdistance var indskrænket efter højresidig crus amputation 1977 på grund af koldbrand i foden.
Ved den objektive undersøgelse fandtes udseende svarende til alderen. Ingen takypnoe eller cyanose. Ingen trommestikfingre.
Diagnosen blev angivet bl.a. som "Fibrosis pleurae bilat. " (pleura plaques). Bronchitis chronica.
Den 8. maj 1984 meddelte Sikringsstyrelsen manden, at han ikke havde pådraget sig varigt mén, som berettigede til erstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring, jfr. lovens § 28.
Friske- og ældre infiltrationer i højre lunge, kronisk bronchitis, udvidelse af luftrørsgrenene (bronchiectasi), kronisk lungeudvidelse (emfysem) og aflejret kulholdigt materiale i lungerne. Der var ikke påvist sikker bindevævsdannelse i venstre lunge, men der påvistes bindevævsplader (hyalin fibrose) i begge lungehinder. Endvidere fandtes udvidelse af fortykkelse på hjertets højre side (cor pulmonale). Kronisk blodopstemning i lever og milt.
Desuden påvistes svær åreforkalkning med udbredt blodpropsdannelse (thrombose) i legemspulsårens bugdel med formentlig heraf følgende blødning og henfald (infarkt) i begge binyrer, forsnævring af nyrepulsårerne med heraf følgende nyreforandringer (skrumpenyrer), svær åreforkalkning med tillukning af pulsårerne til begge ben og med misfarvning af venstre underben (begyndende ganggræn). Desuden påvistes følger efter amputation af højre underben, hjernesvind og et lille ældre henfaldsområde i hjernen.
Den umiddelbare dødsårsag måtte antages at være lungebetændelse.
Den tilgrundliggende dødsårsag måtte ud fra det oplyste og fundne antages at være en kombination af kronisk lungelidelse med forstørrelse af hjertets højre side (cor pulmonale) og svær åreforkalkning i legemspulsåren med heraf følgende forandringer i binyrer, nyrer og underekstremiteter.
Den påviste lungelidelse havde karakter af kronisk bronchitis med lungeudvidelse. Der var ikke påvist tegn på sikker bindevævsdannelse i venstre lunge, men ældre organiserede infiltrater eller mulig primær bindevævsdannelse i højre lunges underlap.
De påviste bindevævsplader i lungehinden var af en type, som kan ses efter asbestpåvirkning.
Der ville blive foretaget yderligere undersøgelse af lungerne med henblik på påvisning af asbest og asbestbetinget sygdom.
På basis af det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser kan det fortsat konkluderes, at den umiddelbare dødsårsag må antages at være lungebetændelse og den til grundliggende dødsårsag en kombination af den svære kroniske lungelidelse med forstørrelse af hjertets højre side (cor pulmonale) og svær åreforkalkning i legemspulsåren med heraf følgende forandringer i binyrer, nyrer og underekstremiteter.
Afdøde havde efter det oplyste været udsat for asbest, der var påvist bindevævsplader i lungehinden af den type, som kan ses efter asbestpåvirkning, og der var påvist talrige ferrogene legemer i lungevævet (asbestlegemer) og formentlig heraf følgende bindevævsdannelse (asbestose) i lungerne og tegn på forhøjet blodtryk i lungepulsårerne. Derudover forelå kronisk bronchitis og lungeudvidelse. Den svære kroniske lungelidelse kunne meget vel være en følge af tidligere indånding af asbestholdigt støv.
Der var desuden påvist kræftsvulst i højre lunge (planocellulært carcinom) af en type, som kan opstå efter cigaretrygning. Afdøde havde tidligere haft et cigaretforbrug på 20 stk. dagligt, men asbestpåvirkning kunne også have været medvirkende årsag.
Sikringsstyrelsen meddelte den 1. oktober 1987 afdødes enke, at ægtefællens død ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring. Styrelsen henviste til, at den lidelse, der havde bevirket døden, ikke kunne anses for at være erhvervsbetinget, idet det måtte anses for overvejende sandsynligt, at døden var en følge af andre forhold end de erhvervsmæssige.
Afdøde var asbesteksponeret under sit arbejde på eternitfabrikken i 31 år. I 1983 påvistes ved røntgenundersøgelse af lungerne symmetriske pleurale forandringer forenelig med følger efter asbesteksposition. En lungefunktionsundersøgelse i 1986 viste en nedsættelse af lungefunktionen af obstruktiv type. Afdøde havde været tobaksryger i 50 år og røget 10-15 cigaretter dagligt. Han døde den 5. maj 1987 med symptomer på en kronisk lungelidelse af karakter som kronisk bronchitis, lungebetændelse, kronisk obstruktiv ventilatorisk insufficiens og emfysem. Ved den medikolegale obduktion påvistes forandringer forenelige med kronisk bronchitis emfysem, bronkopneumoni og forstørrelse af højre hjertehalvdel (cor pulmonale). Endvidere fandtes lungeområder med øget bindevævsdannelse og indhold af asbestlegemer, i lungehinderne pleurale plaques og i højre lunges overlap et planocellulært carcinom. Det var Retslægerådets vurdering, at den kroniske lungelidelse, som var årsagen til mandens død, i overvejende grad skyldtes hans mangeårige tobaksforbrug. Den erhvervsbetingede eksposition for asbest og uspecifikt støv måtte antages at have været en medvirkende årsag til den kronisk lungelidelse, der medførte døden. Endvidere kunne asbestekspositionen også have været en medvirkende årsag til den påviste lungekræft, som imidlertid næppe havde haft betydning for mandens død.
Ankestyrelsen tiltrådte den 27. december 1988 Sikringsstyrelsens afslag med den anførte begrundelse.
Den 30. september 1991 anlagde enken sag mod Ankestyrelsen med påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtedes at anerkende, at mandens død skyldtes udsættelse for asbest under hans arbejde på eternitfabrikken i perioden 1946 til 1977, og dermed var en følge af en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.
Enken henviste til støtte for sin påstand til, at det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at manden i en lang årrække var udsat for en kraftig asbestpåvirkning. Med forbehold for kronisk bronchitis var mandens sygdom i 1984 anerkendt som arbejdsskade. Pleura plaques var da udtrykkeligt nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen og måtte også anses for indeholdt i erhvervssygdomsfortegnelsen i bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989, der under gruppe C, pkt 2, ltr. b, nævnte "udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion". Efter forarbejderne til arbejdsskadeforsikringslovens § 13 (bet. 792/1977 s. 52) skulle der ved vurderingen af årsagssammenhængen mellem den erhvervsmæssige påvirkning, som manden var udsat for, og hans sygdom og senere død, ikke kun tages hensyn til den dengang diagnosticerede og anerkendte lidelse pleura plaques, men også til de lidelser, der først konstateres ved obduktionen. Enken gjorde videre gældende, at Ankestyrelsen alene havde lagt vægt på lidelsen pleura plaques, uanset at der med hensyn til de i den supplerende obduktionserklæring af 18. juni 1987 nævnte diagnoser kun med hensyn til den påviste kræftsvulst kunne foreligge en anden årsag end den erhvervsmæssige påvirkning. Ankestyrelsen havde ikke godtgjort, at mandens død med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af arbejdsskaden.
Ankestyrelsen påstod frifindelse og henviste til støtte for sin påstand til, at diagnoserne, da sagen blev forelagt for Sikringsstyrelsen i 1984, var pleura plaques og kronisk bronchitis, og at alene pleura plaques blev anerkendt som erhvervsbetinget sygdom. Ved erhvervssygdomsfortegnelsen i bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 udgik pleura plaques af fortegnelsen, idet lidelsen er en såkaldt "røntgendiagnose" uden erstatningsretlig betydning, da lidelsen ikke medfører symptomer, herunder ikke nedsat lungefunktion. Ved den samme bekendtgørelse blev kronisk bronchitis optaget på fortegnelse med et særligt forbehold for så vidt angår rygere. Uanset at manden erhvervsmæssigt havde været udsat for asbestpåvirkning, og at der ved obduktionen var konstateret asbestose, jfr. at asbestose var konstateret i den supplerende obduktionserklæring, var der ingen sammenhæng mellem dette og mandens død. Asbestose viser typisk en restriktiv nedsættelse af lungefunktionen, men af de lægelige oplysninger fremgik, at mandens lidelse var en obstruktiv lungelidelse-bronchitis. Asbestpåvirkning kan medføre kræft, men dels var kræft ikke dødsårsagen, og dels var den konstaterede kræfttype ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Den af Sikringsstyrelsen i 1984 som erhvervssygdom anerkendte pleura plaques lidelse er hverken i obduktionserklæringerne eller i Retslægerådet udtalelse nævnt som dødsårsag. Efter indholdet af Retslægerådets udtalelse fandtes det ikke bevist, at mandens død var forårsaget af, at han under sit arbejde havde været udsat for påvirkning af asbeststøv,
hvorfor den af Ankestyrelsen nedlagte frifindelsespåstand ville være at tage til følge.
