En 18-årig kvinde blev i 1992 godkendt som revalidend på grund af en medfødt ryglidelse.
Indtil sygemelding i august 1991 havde hun haft ca. 13 måneders arbejde på systue til overenskomstmæssig løn, og det var i sagen oplyst, at uddannelsesplanen var affødt af den erkendte ryglidelse.
Kommunen meddelte afslag på bruttorevalideringsydelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelse til børnehavepædagog, og henviste i stedet kvinden til at klare sig for statens uddannelsesstøtte og lån suppleret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter efter § 43, stk.7.
Afgørelsen var begrundet med, at ansøgeren havde sædvanlig uddannelsesalder og ikke havde haft en flerårig tilknytning til arbejds markedet.
Ankenævnet tiltrådte afgørelsen med henvisning til alderen og varigheden af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det blev i anken anført, at ansøgeren både i relation til sygedag penge og til størrelsen af en eventuel bruttorevalideringsydelse var berettiget til fuld ydelse på baggrund af hendes tidligere arbejdsmarkedstilknytning.
Sagen blev behandlet i principielt møde til yderligere belysning af, hvornår unge kan henvises til de almindelige muligheder for uddannelsesstøtte.
