Ankestyrelsens principafgørelse O-125-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 42

Ansøger fik bevilget støtte i henhold til den dagældende bestemmelse i § 42, stk. 1 i bistandsloven til gennemførelsen af en uddannelse på socialpædagogisk seminarium i perioden 1982-85.

Ved afgørelser af 14. juni 1990, udsendt som SM O-46-90 den 15. oktober 1990, fastslog Ankestyrelsen, at der ikke var hjemmel i bistandslovens § 46 til at yde hjælp til betaling af restskat, der var opstået som følge af udbetaling af hjælp efter bistandslovens §37 eller § 42, uden at der samtidig var sket ændring af forskuds registreringen.

Da der ikke var sket fornøden vejledning om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen, fandt Ankestyrelsen imidlertid, at der burde ske en omberegning af hjælpen, for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte kontanthjælp.

Med henvisning til denne SM anmodede ansøger i marts 1991 kommunen om at genoptage hendes sag og omberegne hjælpen for perioden 1983-85, idet hun ikke mente at være blevet vejledt om de skattemæssige konsekvenser af at modtage kontanthjælp.

Kommunen afviste anmodningen, idet der ikke fandtes grundlag for at genoptage en så gammel sag, og henviste i øvrigt til, at den opståede restskat skyldtes andre forhold.

Ankenævnet fandt det ikke godtgjort, at ansøger havde modtaget fornøden vejledning om de skattemæssige forhold i forbindelse med udbetalingen af hjælp i henhold til bistandslovens § 42, og pålagde kommunen at foretage omberegning af den ydede hjælp for perioden 1983-85, for så vidt angik den del af restskatten, der kunne henføres til den udbetalte hjælp.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der på baggrund af Ankestyrelsens afgørelse offentliggjort i SM O-46-90 kunne ske genoptagelse af en tidligere sag om udmåling af hjælp i henhold til bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt, for så vidt angik retsvirkningerne af SM O-46 90, at den deri givne fortolkning af retsreglerne først kunne danne grundlag for den fremtidige retsanvendelse, hvilket betød, at ældre afsluttede sager ikke kunne kræves genoptaget med henvisning til Ankestyrelsens afgørelser i SM O-46-90.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at SM O-46-90 ikke kunne tages som udtryk for, at der på området hidtil havde været tale om en retsvildfarelse eller ulovlig anvendelse af loven.