Ankestyrelsens principafgørelse O-128-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 6 og § 38, stk. 1

Note:

*) SM O-5-91 bortfalder hermed og udtages ved førstkommende revision.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21434-94:Ansøger, der var 15 år og skoleelev, blev i juli 1989 gift i udlan det. Ægtefællen kom til landet i december 1989. Parret ventede barn og boede hos mandens forældre, hvorfor de ikke havde udgifter til husleje. Ansøger begyndte i august 1990 i gymnasiet, men kunne først modtage SU fra den 5. august 1991, hvor han fyldte 18 år.

Kommunen bevilgede fra den 1. juli 1990 kontanthjælp til ægtefællen, der tidligere havde haft arbejde i sit hjemland, efter taksten for enlige, 2.796 kr. Kommunen valgte denne model, fordi en sædvanlig beregning med ægteparudmåling efter kommunens opfattelse skulle fradrages et beløb på 3.965 kr. svarende til det af kommunen fastsatte vejledende minimumsbeløb, som en studerende ægtefælle skal bidrage til den fælles forsørgelse med. Fradragsbeløbet ville dog være fiktivt, idet ansøger ikke kunne få stipendium og lån fra SU, fordi han var under 18 år. Den sædvanlige beregning, som kommunen så bort fra, ville have medført 1.627 kr. i kontanthjælp til ansøgers ægtefælle.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at ansøgers erhvervsmæssige situation ikke var truet i et sådant omfang, at han ikke ville være i stand til at forsørge sig selv og sin familie, samt at han som minimum måtte være i stand til at bidrage til sin egen forsørgelse.

Ankestyrelsen fandt i december 1990, at hjælpen til et ægtepar, hvoraf den ene var studerende, skulle beregnes efter de sædvanlige regler for ægtepar, men således at der ved beregningen skete fradrag for den del af familiens forsørgelsesbehov, som den studerende ægtefælle måtte påtage sig.

I den foreliggende situation fandt Ankestyrelsen, at ansøgers forsør gelsespligt passende ville kunne fastsættes til 3.965 kr. svarende til det af kommunen anvendte vejledende minimumsbeløb, som relaterede sig til den SU, ansøger ville have kunnet modtage, såfremt han ikke af formelle grunde havde været afskåret fra at modtage SU.

Med den anførte ændring vedrørende fastsættelsen af det beløb som ansøger efter en konkret vurdering burde bidrage med til den fælles forsørgelse, tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afgørelse.

Ombudsmanden anmodede efterfølgende Ankestyrelsen om at genoptage sagen til fornyet behandling under henvisning til, at det efter Ombudsmandens mening var uholdbart at sidestille personer, som retligt er afskåret fra at modtage SU, med personer, der kan oppebære denne ydelse. Afgørelsen måtte derfor anses for retlig mangelfuld.

Sagen blev herefter påny behandlet i principielt møde.

Ankestyrelsen fandt efter fornyet overvejelse, at der ikke var hjemmel til at foretage fradrag for et fiktivt beløb ved udmåling af kontanthjælp til en person, hvis ægtefælle var studerende og af formelle grunde afskåret fra at modtage SU.

Der fandtes således ikke at være hjemmel til at fradrage et fiktivt beløb i den kontanthjælp, der blev udmålt til ansøgers ægtefælle fra den 1. juli 1990, og Ankestyrelsen ophævede sin tidligere afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 21021-94:Ansøger, der var østrigsk statsborger, havde tidligere læst stats kundskab i Østrig i 2 1/2 år. Ansøger tilmeldte sig i september 1993 studiet i statskundskab ved Københavns Universitet for at færdiggøre sit studium. Han var som indvandrer ikke berettiget til at modtage SU.

Ansøger og hans ægtefælle havde siden april 1992 modtaget kontant hjælp på grund af arbejdsløshed, og de fik et barn i 1993.

Kommunen meddelte, at ansøger som studerende ikke var berettiget til kontanthjælp, og at hans ægtefælle, så længe han var tilmeldt studiet, ville få fratrukket kontanthjælpen et fiktivt SU-stipendium på 3.310 kr. og et fiktivt SU-lån på 1.489 kr.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde ved afgørelsen vægt på indholdet af Social Meddelelse SM O-5-91 angående udmåling af kontanthjælp til ægtepar, hvoraf den ene er studerende.

Ansøger anførte i klagen, at det var uforståeligt, at kommunen kunne modregne et beløb, som han ikke var berettiget til.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som ovenstående sag.

Ankestyrelsen fandt ligesom i den foregående sag, at der ikke var hjemmel til ved udmåling af kontanthjælp til ansøgers ægtefælle at foretage fradrag for et beløb, som ansøger af formelle grunde var afskåret fra at modtage.