Ansøger fraflyttede i april måned 1988 sin ægtefælle. I maj måned fik hun udbetalt kontanthjælp med ialt 8.742 kr. til underhold og bolig. Hjælpen blev ydet mod tilbagebetaling i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
I tilbagebetalingserklæringen henvistes der til, at beløbet skulle tilbagebetales, dersom der ved separation eller skilsmisse blev et nettoprovenu.
Ved behandling af spørgsmålet om fastsættelse af hustrubidrag i oktober 1988 lagde statsamtet bl.a. til grund, at ægtefællen havde et underskud på 500.000 kr. i sin virksomhed i 1987/88, og der blev på denne baggrund ikke fastsat hustrubidrag.
Fællesboet blev delt den 25. maj 1989, og der blev truffet aftale om, at ansøger skulle have udbetalt 20.000 kr. Beløbet kom dog ikke til udbetaling.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter hjælpen skulle tilbagebetales i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen var begrundet med, at der forelå en forventning om, at ansøger ved den forestående bodeling ville få udbetalt et større kontant beløb.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger ikke havde rettet henvendelse til fogeden med henblik på inddrivelse af det beløb, som hun var tillagt ved bodelingen. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om tilbagebetalingskravet kunne opretholdes i en situation som den fore liggende, herunder om tilbagebetalingskravet kunne opretholdes alene, fordi ansøger ikke havde forsøgt at få beløbet, hun var tillagt ved bodelingen, inddrevet ved fogedens hjælp.
