Ankestyrelsens principafgørelse O-23-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - NKH 06.09.34 - Tandproteser

En kvinde, der var født i 1972, manglede anlæg af 18 permanente tænder. Hun havde fungeret med to støbte delproteser (unitors) indtil hun i marts 1991 søgte om hjælp til implantatbehandling efter bistandslovens § 58.

Kommunen gav afslag under henvisning til, at hendes støbte delpro teser kunne fungere nogle år endnu, og at den ansøgte løsning var alt for dyr, samt at en billigere løsning end den ansøgte måtte anvendes, når en udskiftning af delproteserne skulle finde sted. Kommunen fandt i øvrigt, at hjælp til tandproteser efter bistandslovens § 58 var en éngangsydelse.

Ankenævnet fandt, at kommunen skulle yde hjælp til isætning af tand implantater og afskruelige broer til i alt 240.615 kr, idet nævnet fandt, at den foreslåede behandling var tandlægefagligt korrekt og optimal, at der ikke fandtes rimelige alternative løsninger, samt at prisen var rimelig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes hjælp til tandimplantater efter bistandslovens § 58 - herunder om det kunne siges at være den rigtigste og rimeligste løsning.

Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp til isætning af tand implantater og afskruelige broer til i alt 240.615 kr med senere prisstigninger. Ankestyrelsen fandt, at de manglende tandanlæg måtte siges funkti onelt at påvirke tyggeorganet i en sådan grad som omfattet af § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler, og at prisen efter omstændighederne måtte anses for rimelig.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der fandtes rimelige og forsvarlige alternative løsninger til den foreslåede behandling under hensyn til omfanget af de manglende tandanlæg og hendes unge alder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at behandling med helprotese ikke kunne anses for fagligt forsvarligt, og at brobehandling uden implantater nok var lidt billigere, men ikke tilstrækkelig holdbar.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.