Ankestyrelsens principafgørelse O-74-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 3

En 48-årig mand med dissemineret sklerose fik i 1989 bevilget bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag. Den tilbagebetalingspligtige del af lånet blev beregnet ud fra den daværende indtægt, og de månedlige afdrag udgjorde ca. 950 kr. I 1993 fik han tilkendt højeste førtidspension, efter at han var ophørt med at arbejde året før. Samtidig vurderede nævnet som kontrolsag at han fortsat var berettiget til bilstøtte også på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.

Revaliderings- og pensionsnævnet traf afgørelse om, at ansøger fortsat havde ret til bilstøtte, da hans funktionsevne var betydeligt nedsat. Nævnet fandt, at lånet skulle fortsætte på hidtidige vilkår.

Ansøger ankede sagen til Ankestyrelsen og gjorde gældende, at hans indtægt var blevet betydeligt mindre, efter at han var holdt op med at arbejde. Han mente derfor, at han var berettiget til at få nedsat afdragene tilsvarende.

Ankestyrelsen indhentede under sagens behandling en vejledende udtalelse fra Socialministeriet. Ifølge ministeriet var der efter de gældende regler ikke mulighed for at ændre tilbagebetalingsvilkårene for et etableret lån, bortset fra den situation, hvor skattemyndighederne på et senere tidspunkt måtte ændre indkomstfastsættelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om regelsættet om bilstøtte er til hinder for at ændre lånevilkårene for den tilbagebetalingspligtige del af et lån, når ansøgers indtægtsforhold ændres.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at der i Socialministeriets bilbekendtgørelse ikke er bestemmelser om, hvorvidt lånevilkårene kan ændres i forbindelse med en ansøgers overgang fra støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag til fortsat støtte til den hidtidige bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen tog endvidere udgangspunkt i, at støtte til bil må anses for at være en løbende ydelse, jf. bilbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 6, hvorefter det er en forudsætning for fortsat støtte, at de helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger efter bekendtgørelsens § 1-2 fortsat er til stede.

Ankestyrelsen tog endelig udgangspunkt i bilbekendtgørelsens § 18, stk. 2, hvorefter støtten beregnes på grundlag af ansøgerens indkomstgrundlag og indkomst- og beløbsgrænserne for lån og tilskud på tidspunktet for (den oprindelige) bevillings udnyttelse, dvs. ved indregistreringen af bilen.

På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at når en ansøger med bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag opgiver sin hidtidige erhvervstilknytning med indtægtsnedgang til følge og fortsat findes berettiget til støtte til sin hidtidige bil, men på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, bør ansøgeren med virkning fra den ændrede bevilling stilles, som om afdragsvilkårene for den tilbagebetalingspligtige del af billånet var fastsat i forbindelse med den oprindelige bilbevilling. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hverken § 15, stk. 1 eller bilbekendtgørelsens øvrige bestemmelser udelukker en sådan ordning.

Hvis ansøger på tidspunktet for indregistreringen havde modtagethøjeste førtidspension og var tilkendt bilstøtte på ikke erhvervsmæssigt grundlag ville afdragene på den tilbagebetalingspligtige del af støtten ikke have været på 950 kr. om måneden, men 680 kr. om måneden.

Ankestyrelsen fandt derfor ansøger berettiget til at få nedsat afdragene fra 950 kr. til 680 kr. med virkning fra nævnets afgørelse.