Ansøger var født i Polen i 1972, og kom til Danmark sammen med sin moder i 1989. Hun indgik i 1991 ægteskab med en mand fra Polen. Ansøger modtog kontanthjælp.
Ansøgeren havde opholds- og arbejdstilladelse indtil den 4. oktober 1992.
Ægtefællen havde alene opholdstilladelse, der ligeledes udløb den 4. oktober 1992.
Parret havde den 17. september 1992 ansøgt om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelserne.
Parret, der var uden selvstændig bopæl, ansøgte den 29. september 1992 kommunalbestyrelsen om hjælp til betaling af indskud til en lejlighed, som de kunne leje fra den 1. oktober 1992.
Kommunalbestyrelsen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at arbejds- og opholdstilladelserne udløb den 4. oktober 1992.
Ankenævnet fandt efter det på ansøgningstidspunktet foreliggende omkring parrets arbejds- og opholdstilladelser i Danmark ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af kommunalbestyrelsen på afgørelsestidspunktet udøvede skøn over rimeligheden af udgiften til det ansøgte.
Parret havde efterfølgende fået arbejds- og opholdstilladelserne forlænget.
Ifølge § 11, stk. 2 i udlændingeloven forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter ansøgning, med mindre der er grundlag for at inddrage den efter lovens § 19.
Ifølge § 19 kan en tidsbegrænset opholdstilladelse bl.a. inddrages, når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, er urigtigt eller ikke længere til stede.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kan gives afslag på hjælp til boligindskud med henvisning til, at spørgsmålet om arbejds- og opholdstilladelser er uafklaret.
