En 36-årig tømrer fik i august 1990 efter en alvorlig arbejdsskade bevilget hjælp til byggeteknikeruddannelsen efter dagældende § 42 ibistandsloven med overgang til bruttorevalideringsydelse efter bi standslovens § 43 pr. 1. oktober 1990.
Efter endt uddannelse i december 1991 fik han yderligere bevilget hjælp til anlægsteknisk uddannelse i perioden fra januar til juni 1992.
I marts måned 1992 anmodede han om yderligere 2 års bruttorevalide ringsydelse til bygningskonstruktøruddannelsen.
Kommunen gav afslag på det ansøgte, idet den gennemførte uddannelse skønnedes at have kompenseret ham for den nedsatte erhvervsevne.
Ankenævnet stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at ansøgeren havde gennemgået byggeteknikeruddannelsen, ligesom der var ydet støtte til anlægsuddannelsen. Nævnet fandt derfor ikke, at han var i en særlig truet situation, hvor det var nødvendigt med yderligere støtte, for at han i fremtiden skulle kunne sørge for sig selv og sin familie.
Ved sagens behandling i Ankestyrelsen blev det fra ansøgerens side blandt andet anført, at der ville være bedre beskæftigelsesmulighedermed en bygningskonstruktøruddannelse, at lønniveauet for bygningskon struktører svarede til hans tidligere lønniveau, samt at han havde interesse for og evner til at arbejde som bygningskonstruktør.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af kompensa tionsproblematikken, herunder betydningen af de forventede muligheder for at få arbejde efter uddannelsens afslutning.
