Ankestyrelsens principafgørelse P-19-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 23 og § 59

Sagsfremstilling 1:

kunne Ankestyrelsen kun behandle sagen, hvis den var af principiel eller generel betydning.

2. Kommunens afgørelse om fortsat ret til en tidligere tilkendt pension efter § 14, stk. 3, samtidig med en utvetydig indstilling om tilkendelse af mellemste førtidspension var ikke en selvstændig afgørelse i henhold til lovens § 59, stk. 2.

Afgørelsen om forhøjelse af den tidligere tilkendte førtidspension til mellemste førtidspension skulle efter § 59, stk. 1, træffes af revaliderings- og pensionsnævnet som 1. instans.

Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kunne herefter i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt. indbringes for Ankestyrelsen. 3. Der var almindelig klageadgang i et tilfælde, hvor kommunen i forbindelse med en ny ansøgning om tilkendelse af førtidspension havde tilkendt pension efter lovens § 14, stk. 3, og samtidig indstillet til revaliderings- og pensionsnævnet, at ansøgeren fik tilkendt mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom revaliderings- og pensionsnævnet formelt havde tiltrådt kommunens afgørelse om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, så forelå der ikke en sådan enighed mellem kommune og nævn om afgørelsen i sagen, som efter lovens § 50, stk. 2, 2. pkt. er en forudsætning for at begrænse klageadgangen til Ankestyrelsen til sager af principiel eller generel betydning.

Sagsfremstilling:

Sag nr. 1. - j.nr. 60348-93: Kommunen traf afgørelse om, at ansøgeren fortsat alene var berettiget til den tidligere tilkendte førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, og dermed ikke til forhøjelse af pensionen til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand, som overfor Ankestyrelsens udtalte, at det efter Ombudsmandens umiddelbare opfattelse var revaliderings- og pensionsnævnet, der skulle træffe afgørelse som 1. instans i et sådant tilfælde, og at der ikke i forarbejderne til lovens § 23 sås at være holdepunkter for den fortolkning, som Ankestyrelsen havde anlagt ved den tidligere principielle behandling af en sag vedrørende samme spørgsmål. (SM P-2-93).

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde været afskåret fra at træffe afgørelse om, at ansøgeren fortsat kun havde ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, i forbindelse med ansøgningen om forhøjelse af den allerede tilkendte pension.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at kommunens og revaliderings og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelse i sager om tilkendelse af førtidspension fremgår af lovens § 59.

Efter § 59, stk. 2, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om pension efter § 14, stk. 3, mens det efter § 59, stk. 1, er revaliderings- og pensionsnævnet, der træffer afgørelse om mellemste og højeste førtidspension m.v.

Ankestyrelsen fandt, at kommunens selvstændige kompetence til at tage stilling til, om en ansøger alene kan tilkendes pension efter § 14, stk. 3, gælder såvel i forbindelse med nye ansøgninger om tilkendelse af førtidspension som i forbindelse med ansøgninger om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.

Bestemmelsen i lovens § 23, som vedrører forberedelsen af pensionssagen, og forarbejderne til denne bestemmelse sås efter Ankestyrelsens vurdering ikke at tale herimod.

Da revaliderings- og pensionsnævnet havde tiltrådt kommunens afslag på forhøjelse af pensionen, kunne Ankestyrelsen kun behandle sagen, hvis den var af principiel eller generel betydning.

Ombudsmanden har efterfølgende meddelt Ankestyrelsen, at han efter fornyet gennemgang af de relevante lovbestemmelser har taget Ankestyrelsens afgørelse til efterretning.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 60147-94: Kommunen traf afgørelse om, at ansøgeren fortsat havde ret til den tidligere tilkendte pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, og indstillede samtidig utvetydigt ansøgeren til tilkendelse af mellemste førtidspension.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgeren berettiget til mellemste førtidspension, men tiltrådte kommunens afgørelse om, at ansøgeren fortsat havde ret til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse i sagen om forhøjelse af den tidligere tilkendte pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, kunne påklages til Ankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde fremsendt ansøgningen om forhøjelse af pensionen til revaliderings- og pensionsnævnet med indstilling om tilkendelse af mellemste førtidspension.

Kommunen havde således ikke truffet en selvstændig afgørelse i henhold til lovens § 59, stk. 2, om, at ansøgeren fortsat alene var berettiget til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Det var derfor revaliderings- og pensionsnævnet, der som 1. instans skulle træffe afgørelse om eventuel tilkendelse af mellemste førtidspension, jf. lovens § 59, stk. 1.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 60152-94: I forbindelse med en ny ansøgning om tilkendelse af førtidspension tilkendte kommunen ansøgeren pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, men fremsendte samtidig sagen til revaliderings- og pensionsnævnet med indstilling om tilkendelse af mellemste førtidspension.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke ansøgeren berettiget til mellemste førtidspension, men tiltrådte kommunens afgørelse om tilkendelse af pension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen fandt, at revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kunne påklages til Ankestyrelsen i overensstemmelse med den almindelige klageregel i lovens § 50, stk. 2, 1. pkt.

Begrundelsen var, at selvom nævnet formelt havde tiltrådt kommunens afgørelse, hvorved ansøgeren fik tilkendt pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, så forelå der ikke en sådan enighed mellem kommune og nævn om afgørelsen i sagen, som efter lovens § 50, stk. 2, 2. pkt. er en forudsætning for at begrænse klageadgangen til Ankestyrelsen til sager af principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunen samtidig med tilkendelsen af pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, havde fremsendt sagen til nævnet med indstilling om tilkendelse af mellemste førtidspension.