Sagen vedrørte spørgsmålet om anerkendelse af 61-årig tidligere specialarbejders død som en følge af en arbejdsskade.
Afdøde havde arbejdet som specialarbejder. Han havde i perioden fra 1950 til 1962 været udsat for emaljestøv og kvartssand, fra 1962 til 1966 for stoffer i forbindelse med svejserøg og ovnlakering af elektrikerrør, fra 1967 til 1973 for betonstøv og fra 1973 til 1985 for betonstøv og udstødningsgasser.
Af den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring af 30. maj 1991 fremgik, at manden begyndte at ryge pibe i 17-års alderen, og at han fortsatte hermed nogle år, samtidig med at han skråede en smule. Forbruget mentes at have udgjort 1 1/2 - 2 pakker ugentlig. I 30-års alderen gik han mere og mere over til 6 - 8 cerutter daglig samt nogle enkelte cigaretter. Efterhånden blev selvrullede cigaretter hans foretrukne. Forbruget heraf skønnedes at have udgjort 15-20 cigaretter daglig.
Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere ved en afgørelse af 18. oktober 1991 afvist at anerkende mandens lungelidelse som en arbejdsskade.
Afgørelsen blev begrundet med, at en lidelse, for at den kan anerkendes som erhvervssygdom, skal stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er imidlertid ikke nok, at der har været tale om en skadelig påvirkning nævnt i fortegnelsen. De skadelige stoffer skal også i styrke og med hensyn til tidspunktet for påvirkningen vise en sammenhæng mellem arbejdet, stofferne og lidelsen. Således skal sygdomsbilledet svare til det gængse sygdomsbillede af den pågældende lidelse. Endelig må det ikke være overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldes andet end arbejdet.
Tilfældet kunne derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade, fordi det måtte anses for overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige.
Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på, at manden ikke havde været udsat for støv i et omfang som krævet efter fortegnelsens punkt 7. Der blev endvidere lagt vægt på oplysningerne om mandens tobaksforbrug.
Ankestyrelsen tiltrådte ved en afgørelse af 15. april 1992 denne afgørelse, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var påvist kronisk bronchitis og lungefibrose, men ikke silikose, og på oplysningerne om tobaksforbruget.
Efter dødsfaldet blev der på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen foretaget obduktion.
Af obduktionserklæring af 30. december 1992 og supplerende obduktionserklæring af 2. februar 1993 fremgik, at manden døde af en svær kronisk lunglelidelse med luftudvidelse og bindevævsdannelse, samt akut betændelse i luftvejene. Ved obduktionen blev der ikke påvist karakteristiske asbestlegemer. I obduktionserklæringen konkluderedes bl.a., at årsagen til de kroniske og akutte forandringer i lungerne ikke var fastslået.
I forbindelse med klagen anførte mandens fagforening, at obduktionserklæringen var uklar, idet det efter forbundets opfattelse ikke fremgik, om der var tegn på silikose.
Ankestyrelsen spurgte herefter Retsmedicinsk Institut, om der var foretaget mikroskopiundersøgelse til afklaring af, om der kunne påvises silikose.
Retsmedicinsk Institut oplyste i brev af 12. juli 1994, at der på ny var foretaget mikroskopisk undersøgelse, og at disse ikke havde givet anledning til ændring af de tidligere diagnoser.
Retsmedicinsk institut anførte specielt, at der ikke var fundet den for silikose karakteriske knudeformede bindevævsdannelse, og ved undersøgelse i planpolariseret lys blev der ikke fundet sikre vævsintegrerede silikatlignende legemer. Der var således ikke påvist de for silikose karakteristiske forandringer.
