Ansøger bestod studentereksamen i juni 1990 og havde herefter forskellige arbejdsforhold. I september 1991 begyndte han at studere biologi, men ophørte efter 1. semester. Fra februar til september 1992 arbejdede han igen, hvorefter han rejste i kibbutz indtil februar 1993.
Den 22. februar 1993 søgte han kommunen om kontanthjælp og fik udbe talt hjælp for perioden 22. februar - 28. februar 1993. Kommunen gav afslag på yderligere kontanthjælp for perioden marts 1993 til maj 1993, hvor han skulle i Civilforsvaret.
Kommunen henviste til, at han havde en uddannelsesopsparing, der var bundet indtil 5. marts 1993.
Det disponible beløb udgjorde ca. 25.700 kr. Hvis opsparingen anvendtes til andre formål end uddannelse, ville ansøger miste et præmiebeløb på 3.584 kr.
Kommunen henviste til, at ansøgers formue ikke blev forringet ved at blive anvendt til andre formål end uddannelse, fordi der alene var tale om en bonus, som ikke kom til udbetaling. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse under henvisning til op lysningerne om ansøgers formueforhold.
Nævnet henviste til, at ansøger havde en opsparing, der kun var bundet indtil den 5. marts 1993, hvorfor nævnet fandt, at han jf.bistandslovens § 39 var i besiddelse af formue, hvoraf hans økono miske behov kunne dækkes.
I klagen til Ankestyrelsen gjorde ansøger gældende, at realiseringen af formuen ville medføre et væsentligt tab. Det var i øvrigt oplyst, at ansøger var begyndt på et andet studium.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der ved udmåling af kontanthjælp kan bortses fra en formue indestående på en uddannelsesopsparing, når anvendelse af formuen til andet formål end uddannelse vil medføre, at der mistes et præmiebeløb.
