Ankestyrelsens principafgørelse O-72-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 15, stk. 5 og § 83, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 18. august 1988 om nogle tilbud til ældre, førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86 -

En 91-årig mand havde ansøgt om optagelse i plejehjem under henvisning til et dårligere helbred.

I følge oplysninger fra hjemmesygeplejerske og egen læge, var ansøger faldet flere gange og havde aftagende kræfter. Synet var svækket. Der var ingen tegn på demens.

Ansøger boede i en velindrettet bolig uden dørtrin og trapper, og havde fået installeret et kaldeanlæg. Han fik mad udefra og havde 2 timers hjemmehjælp om ugen. Ansøger havde ingen familie eller venner i nærheden.

Kommunen afslog at bevilge plejehjemsplads med den begrundelse, at ansøgers helbredsmæssige forhold ikke var af en sådan karakter, at ophold i plejehjem var nødvendigt. I stedet fik han tilbudt optagelse i et dagcenter og udvidelse af hjemmehjælpsordningen.

Ankenævnet pålagde kommunen at bevilge ansøger en plejehjemsplads.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers helbredsmæssige forhold var af en sådan karakter, at det var nødvendigt, at han havde ophold på et plejehjem.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og anførte, at samtlige medlemmer i kommunens visitationsudvalg havde skønnet, at ansøgeres helbredsmæssige forhold ikke var af en sådan karakter, at ophold i et plejehjem var nødvendigt. Udvalget havde skønnet, at ansøger kunne passes forsvarligt i eget hjem med hjælp fra hjemmehjælpen, kaldeanlæg, hjælpemidler, dagophold m.v. Hjælpeforanstaltningerne fra sundhedsafdelingen var endnu ikke udtømte.

Kommunen anførte endvidere, at visitationsudvalget i kommunen består af embedslægen, en praktiserende læge, en plejehjemsforstander, en ledende hjemmesygeplejerske, et socialudvalgsmedlem og en administrativ medarbejder fra omsorgsafdelingen.

Endelig anførte kommunen, at der i en ankesag om plejehjemsplads bør foretages en mere nuanceret helhedsvurdering, hvori den enkelte kommunes alternativer til plejehjemsplads skal indgå.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af nævnets kompetence i relation til bistandslovens § 15, stk. 5, hvorefter nævnet ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser, kun kan tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse, hvorefter kommunen havde afslået at bevilge ansøger en plejehjemsplads.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen - og det sociale ankenævn - efter bistandslovens § 15, stk. 5, kun kan tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse, hvis skønnet har været ulovligt eller åbenbart urimeligt. Det var efter Ankestyrelsens vurdering ikke tilfældet ud fra oplysningerne om ansøgers helbredsforhold og boligforhold, sammenholdt med de hjælpeforanstaltninger, som kommunen i øvrigt havde tilbudt ansøger.

Ved den vurdering lagde Ankestyrelsen til grund, at afgørelsen om optagelse i plejehjem - efter sammenhængen mellem § 83 og § 79 i bistandsloven - tager udgangspunkt i ansøgers helbredstilstand, og i om ansøgeren, selv med omfattende bistand, ikke kan antages at klare sig i eget hjem.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger helbredsmæssigt ikke skønnedes at have særlige plejemæssige problemer. Ankestyrelsen havde i den forbindelse noteret sig, at ansøger ikke - trods sin høje alder - led af demens. Hertil kom, at ansøger havde fået installeret kaldeanlæg, havde fået tilbudt udvidelse af hjemmehjælpen, fik madservice, samt boede i en bolig, der måtte anses for hensigtsmæssigt indrettet uden dørtrin og trapper. Endvidere havde ansøger haft hjemmesygepleje til behandling af en hudsygdom.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.