Dagpengeudvalget blev tilpligtet at anerkende, at sagsøgerne opfyldte betingelserne for at modtage dagpenge i forbindelse med afholdelse af barselorlov.
Landsretten lagde til grund, at en arbejdstager for at være be rettiget til dagpenge efter dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1, ud over at have arbejdet 120 timer inden for de sidste 13 uger, hvilken betingelse sagsøgerne ubestridt opfyldte, skal have den yderligere kvalifikation, at han er "tilknyttet arbejdsmarkedet". Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen eller motiverne hertil, hvilke krav lovgiver havde tilsigtet, der herigennem kunne stilles yderligere til arbejdstagerens forhold.
Retten lagde til grund, at alle sagsøgerne havde gennemgået de kurser, der var en betingelse for, at de kunne påtage sig arbejde i henhold til den mellem FADL og Amtsrådsforeningen m.fl. indgåede overenskomst, at arbejdet for samtliges vedkommende lå spredt ud over 13 ugers-perioden, idet dog ingen af dem havde udført arbejde i samtlige uger, samt at de også i tiden forud for 13 ugers-perioderne havde haft lignende arbejde. Retten lagde videre til grund, at tre af sagsøgerne i 13 ugers-perioden havde været tilknyttet faste vagthold med tjeneste for den enes vedkommende på en institution og for de to andres på hver to institutioner. Den fjerde sagsøger havde ikke været tilknyttet et fast vagthold, men havde efter det oplyste været tilknyttet en vagtordning som tilkaldevagt. Det måtte lægges til grund, at FADL i henhold til overenskomsten med Amtsrådsforeningen m.fl. fungerede som ansættende myndighed i forholdet mellem hospitaler, institutioner m.v. og de medicinstuderende, der havde tilmeldt sig vagtordningen. Det måtte videre lægges til grund, at en person der meldte sig til vagtordningen forpligtede sig til inden for det pågældende semester i nærmere bestemt omfang at påtage sig arbejde anvist af det pågældende vikarbureau. For de personer, der meldte sig til et vagthold, gjaldt yderligere, at de forpligtede sig til at indgå i en fast vagtplan for holdet og i tilfælde af forfald hos et af holdets medlemmer at indtræde i dennes vagt, ligesom de kun med opsigelsesfrist kunne udtræde af holdet. De perioder, der lå mellem vagterne kunne ikke sidestilles med ledighedsperioder.
På nævnte baggrund og under hensyn til administrativ praksis, således som den havde fundet udtryk i SM D-meddelelse 14/91, fandtes sagsøgerne at have haft en sådan tilknytning til arbejdsmarkedet, at de måtte anses for omfattet af dagpengelovens § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Sagsøgerne fik derfor medhold i deres påstand.
