Ankestyrelsens principafgørelse O-89-94

1994

Resume:

Ansøger havde fra den 1. december 1985 til den 21. december 1986 modtaget underholdshjælp og hjælp til terminsudgifter som supplement til hendes ægtefælles pension. Hun fik efterfølgende tilkendt førtidspension fra den 1. september 1985.

Kommunen havde været berettiget til at foretage modregning efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4 i ansøgers efterbetalte pension.

Det kunne ikke tillægges betydning, at ansøger ikke var anført som ejer eller medejer af boligen, idet hjælpen var ydet til ansøgers del af boligudgiften (terminsudgifterne).

Tilbagebetalingskravet skulle opgøres forholdsmæssigt måned for måned fordelt på underholdshjælp og hjælp til terminsudgifter som andele af den ydede hjælp.

Den resterende terminshjælp var tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 25, nr. 2.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 25, nr. 2 og § 26, stk. 1, nr. 4

Ansøger fik fra den 1. december 1985 supplerende kontanthjælp i form af hjælp til underhold og terminsydelser til hendes ægtefælles førtidspension. Hun fik i februar 1987 tilkendt førtidspension fra den 1. september 1985.

Kommunen modregnede herefter i hendes efterbetalte pension for den tidligere ydede kontanthjælp. Modregningen blev anvendt til delvis nedskrivning af terminsgælden. Den resterende terminsgæld var fortsat tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 25, nr. 2.

Det var oplyst i sagen, at ægtefællen på skødet var anført som ejer af boligen.

Ankenævnet pålagde kommunen at udbetale den modregnede pensions efterbetaling til ansøger. Nævnet lagde vægt på, at det måtte anses for dokumenteret, at beløbet var modregnet udelukkende til dækning af kontanthjælp ydet til ansøgers ægtefælle med pligt til tilbagebetaling efter bistandslovens § 25, nr. 2. En sådan modregning måtte i den foreliggende situation anses for ulovhjemlet, fordi der ikke forinden eller senest samtidig hermed var truffet beslutning om fastsættelse af en betalingsordning efter bistandslovens § 27. Nævnet tillagde det endvidere betydning, at ansøger efter det oplyste ikke var ejer eller medejer af boligen og derfor ikke havde været rette modtager af terminshjælpen.

Kommunen klagede over afgørelsen med henvisning til, at spørgsmålet i sagen drejede sig om den rigtige anvendelse af en lovregel, og at afgørelsen måtte træffes efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om modreg ning i efterbetalt pension for ydet kontanthjælp dels til underholdog dels til terminsudgifter kunne foretages med hjemmel i bistands lovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen fandt, at den foreliggende situation var omfattet af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger havde modtaget underholdshjælp og hjælp til terminsudgifter som supplement til ægtefællens pension, og at hun efterfølgende havde fået tilkendt førtids pension fra ansøgningstidspunktet.

Tilbagebetalingskravet skulle opgøres forholdsmæssigt måned for måned fordelt på underholdshjælp og hjælp til terminsydelser som andele af den ydede hjælp.

Den resterende terminsgæld var fortsat tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 25, nr. 2. En betalingsordning skulle fastsættes efter reglerne i bistandslovens § 27.

Under henvisning til at hjælpen til kvinden blev ydet til dækning af hendes del af boligudgiften (terminsudgifterne), kunne det ikke tillægges betydning, at hun ikke var anført som ejer eller medejer af ægtefællens bolig.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale ankenævns afgørelse.

Den allerede udbetalte pensionsefterbetaling kunne dog ikke kræves tilbagebetalt.

I konsekvens heraf var hele den ydede terminshjælp tilbagebetalings pligtig efter bistandslovens § 25, nr. 2.

En betalingsordning skulle fastsættes efter bistandslovens § 27.

Dato for underskrift

15.09.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 26 § 25

Journalnummer

21418-92