Ansøger henvendte sig efter afslutningen af lægeuddannelsen ultimo januar 1993 til kommunen og søgte om kontanthjælp. Hun havde fået ansættelse som reservelæge fra den 1. marts med første lønudbetaling 1. april 1993.
Kommunen udbetalte på baggrund af en behovsberegning kontanthjælp tilansøger med 4.334 kr. for månederne februar og marts med tilba gebetalingspligt, da kommunen fandt, at hun inden for kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
Ansøgers boligudgift var 1.425 kr. månedlig incl. varme.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at ansøger med sin fremtidige lønindtægt på minimum 16.000 kr. minus faste udgifter, ville have et nettobeløb af en sådan størrelse, at ansøger ikke ville komme i økonomisk trang ved tilbagebetaling af den ydede hjælp.
Nævnet tilføjede, at ansøger ved hjælpens udbetaling var gjort bekendt med tilbagebetalingspligten.
I klagen til Ankestyrelsen henviste ansøger bl.a. til, at 3 navngivne medstuderende i samme situation ikke var blevet stillet over for krav om tilbagebetaling. Hun fandt, at det var udtryk for usaglig forskelsbehandling, når tilsvarende sager på kommunens forskellige bistandskontorer blev afgjort forskelligt. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om denhjælp, der ydes en ansøger efter afslutningen af pågældendes ud dannelse på et tidspunkt, hvor pågældende har fået arbejde, kan kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.