I forbindelse med udskrivning fra sygehus, fik en 77-årig mand, der led af Alzheimers syndrom og var senildement, midlertidigt ophold uden for hjemkommunen i et amtsplejehjem, der blev drevet efter bistandslovens § 79, da der ikke var ledige pladser i kommunens plejehjem. Manden og familien havde accepteret, at opholdet var midlertidigt, og at kommunen arbejdede på at skaffe en plejehjemsplads i kommunen.
Kommunen besluttede efter nogle måneder at etablere en skærmet enhed i et af kommunens plejehjem, og tilbød manden plads i dette plejehjem. Familien afslog at indvilge i, at manden skulle flyttes.
Det sociale ankenævn afviste at realitetsbehandle mandens klage over kommunens beslutning om flytning fra amtsplejehjemmet til det kommunale plejehjem.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var tale om en egentlig flytning fra et plejehjem til et andet, da kommunens visitationsudvalg havde visiteret til et kommunalt plejehjem. Opholdet i amtsplejehjemmet var en midlertidig løsning, som kommunen tilbød som alternativ til indskrivning ved overbelægning i et af kommunens egne plejehjem. Nævnet lagde vægt på, at manden og hans familie ved beslutning om godkendelse til optagelse i pleje-hjem fik at vide, at der var tale om visitation til et almindeligt plejehjem i kommunen. Da der ikke var ledige pladser i kommunens plejehjem, tilbød kommunen ham en midlertidig plads i et amtskommunalt plejehjem. Samtidig meddelte kommunen, at der var tale om en midlertidig løsning, hvad familien accepterede.
I klagen til Ankestyrelsen anførtes det, at det er yderst betænke ligt, hvis en kommune ved at bruge ordet "midlertidigt" i forbindelse med plejehjemsophold, kan flytte rundt med beboerne fra det ene plejehjem til det andet efter behag.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om realitetsbehandling af en klage kan afvises med henvisning til, at der ikke har været tale om en egentlig flytning fra et plejehjem til et andet, fordi der var tale om et midlertidigt ophold.
