Ankestyrelsens principafgørelse B-3-94

1994

Resume:

En her i landet fuldt skattepligtig kvinde udrejste fra Danmark til udlandet (ikke EØS-land). Kvindens 17-årig datter fik i den forbindelse egen lejlighed under fortsat ophold her i landet. Datterens A-indkomst fra erhvervsarbejde udgjorde ca. 2.500 kr. pr. måned.

Ankestyrelsen fandt, at datteren havde hjemsted her i landet, og at moderen derfor havde ret til børnefamilieydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at datteren var 17 år, at hun havde selvstændig bolig, og at hun klarede sig selv, idet hun havde en indtægt, der måtte anses for et tilstrækkeligt grundlag for hendes forsørgelse.

Med hensyn til indtægtens størrelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at et barn i overensstemmelse med statsamternes praksis for ophævelse af bidragsresolutioner i almindelighed anses for at kunne forsørge sig selv, hvis bruttoindkomsten svarer til 2,5 - 3 gange normalbidraget.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 2, stk. 1, nr. 2

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 24, pkt. 3, pkt. 6

Skattedepartementets cirkulære nr. 148 af 17. december 1986 om lov om en børnefamilieydelse - pkt. 5

En her i landet fuldt skattepligtig kvinde udrejste i marts 1992 fra Danmark til udlandet. Kvindens 17-årig datter fik i den forbindelse egen lejlighed under det fortsatte ophold i Danmark, hvor hun færdiggjorde folkeskolens 10. klasse. Datteren havde erhvervsarbejde, og den gennemsnitlige månedlige A-indkomst udgjorde ca. 2.500 kr.

I august 1992 traf kommunen afgørelse om, at der ikke var ret til børnefamilieydelse fra april 1992, idet datteren, der boede iDanmark, måtte anses for at have hjemsted i udlandet, hvor inde haveren af forældremyndigheden boede. I november 1992 tiltrådte ankenævnet under henvisning til § 2 og § 3 i lov om en børnefamilieydelse kommunens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at datteren efter det oplyste blev forsørget af moderen, hvorfor hun ikke kunne antages at klare sig selv økonomisk. Nævnet fandt således, at datteren ikke kunne anses for at have hjemsted, hvor hun boede, det vil sige i Danmark. Nævnet havde ikke modtaget oplysninger om datterens indkomstforhold.

Moderen fremsendte efterfølgende dokumentation for datterens indkomst og anmodede nævnet om at genoptage sagen.

I januar 1993 meddelte ankenævnet, der havde opgjort datterens månedlige gennemsnitsindkomst til 1.922 kr., at man ikke havde fundet det tilstrækkelig sandsynliggjort, at datteren klarede sig selv i børnetilskudslovens forstand. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Så vidt det ses af nævnets indtægtsopgørelse, blev størrelsen af datterens indkomst efter skat lagt til grund for afgørelsen.

Ankestyrelsen indhentede under sagens behandling oplysninger om datterens faste udgifter. Der blev endvidere indhentet en vejledende udtalelse fra Civilretsdirektoratet, hvoraf det fremgik, at ansøgning om ophævelse af bidragsresolution normalt imødekommes, hvis barnets bruttoindkomst andrager, hvad der svarer til 2,5 - 3 gange normalbidraget.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, under hvilke betingelser et barn kan anses for at have hjemsted her i landet, når indehaveren af forældremyndigheden bor i udlandet.

Indehaveren af forældremyndigheden, der var bosat i udlandet, var berettiget til børnefamilieydelse fra april 1992, idet datteren måtte anses for at have hjemsted her i landet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at datteren var 17 år, at hun havde selvstændig bolig, og at hun klarede sig selv, idet hun havde en indtægt, der måtte anses for et tilstrækkeligt grundlag for hendes forsørgelse.

Med hensyn til indtægtens størrelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at et barn i overensstemmelse med statsamternes praksis i almindelighed anses for at kunne forsørge sig selv, hvis bruttoindkomsten svarer til 2,5 - 3 gange normalbidraget.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.08.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 2 § 3

Journalnummer

21695-92