En 41-årig enlig mor til en datter på 11 år søgte om hjælp efter bistandslovens § 58 til udskiftning af en vaskemaskine, hun selv havde anskaffet 13 år tidligere. Ansøgeren led af dissemineret sklerose og var som følge af sygdommen kørestolsbruger og inkontinent for både afføring og urin. Inkontinensen medførte et stort behov for tøjvask.
Ansøgeren boede i en etageejendom uden fælles vaskeri, og kvinden kunne ikke benytte møntvaskeri.
Ankenævnet fandt efter en konkret vurdering ansøgeren berettiget til hjælp efter bistandslovens § 58 til udskiftning af vaskemaskine. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren var gangbesværet, at hun var alene med et 11 årigt barn, og at hun havde et særlig stort vaskebehov.
Kommunen, som indankede det sociale ankenævns afgørelse, bestred ikke kvindens handicap, men gjorde gældende, at udskiftning af almindeligt bohave/forbrugsgode ikke var omfattet af bistandslovens § 58, uanset at der forelå et handicap. Kommunen henviste til hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2 samt punkt 2 i Socialstyrelsens vejledning af 14. juni 1988. Det var kommunens opfattelse, at der til begrebet "almindeligt forbrugsgode" kunne henregnes en vaskemaskine i det omfang en sådan tidligere havde været indkøbt af ansøgeren selv. I den konkrete sag fandt kommunen, at der var tale om udskiftning af en privat anskaffet vaskemaskine, som i 13 år havde været et almindeligt forbrugsgode for ansøgeren. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at der ikke er tale om en nyanskaffelse for ansøger, i alle tilfælde udelukker støtte til et hjælpemiddel, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.