Sagen drejede sig om en 31-årig kvinde. Hun kom fra udlandet til Danmark i 1986. I Danmark tog hun 9. og 10. klasse, men der havde endnu ikke været lagt en endelig erhvervsplan, og hun havde modtaget løbende hjælp efter bistandsloven.
Hendes ægtefælle fraflyttede hjemmet i august 1993. Hun var herefter blevet alene med en datter på ca. 4 år.
Om hendes helbredsmæssige forhold var det oplyst, at hun havde konsulteret psykiatrisk speciallæge i forbindelse med ægteskabetsophør og i januar 1994 speciallæge på grund af hovedpine og spæn dinger.
Om kosmetikeruddannelsen på Frisørskolen var det oplyst, at skolen optager ialt omkring 16 elever om året. Der er mange ansøgere. Hvis man har en praktikplads, er man på forhånd sikret en studieplads.
Da hun ikke havde kunnet finde praktikplads, ønskede hun at gennem føre uddannelsen på en privat skole.
Kommunen gav afslag på betaling af privat kosmetologuddannelse af 1 års varighed til en pris af 40.000 kr. Socialcentret begrundede sin afgørelse med, at uddannelsen ikke er SU-berettiget og dermed ikke statsanerkendt. I stedet bevilgedes hjælp til den 2-årige kosmetikeruddannelse på Frisørskolen.
Nævnet fandt det ikke åbenbart urimeligt, at kommunen havde betinget sig, at uddannelsesinstitutionen skulle være offentlig.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om og i hvilket omfang der ved vurdering af erhvervsplanens egnethed må lægges vægt på kommunens udgifter til den af revalidenden ønskede uddannelse.