Ankestyrelsens principafgørelse U-25-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 32, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sagen vedrørte en 34-årig tidligere pølsemager, der som følge af en arbejdsskade var påbegyndt revalidering. Hun havde taget 8., 9. og 10. klasse samt HF-enkeltfag. Hun havde desuden været på højskole og i praktik. Den 1. september 1992 blev hun optaget på socialpædagogstudiet, men udsatte studiet på grund af graviditet og barsel.

Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) traf den 21. april 1988 afgørelse om, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne. Det blev fastsat, at sagen skulle revideres efter et år. Denne afgørelse blev tiltrådt af Ankestyrelsen.

Den 12. oktober 1989 fik skadelidte tilkendt erstatning for varigt mén svarende til 8%. Arbejdsskadestyrelsen fandt fortsat ikke, at der var grundlag for erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen ændrede denne afgørelse og tilkendte skadelidte en erstatning for varigt mén svarende til 12% og erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 20% som en midlertidig løbende ydelse.

Erstatningen for tab af erhvervsevne blev tilkendt, fordi skadelidte var under uddannelse som følge af arbejdsskaden. Det blev samtidig besluttet, at spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne skulle vurderes påny efter to år.

Ved revision af sagen i oktober 1992 fandt Arbejdsskadestyrelsen ikke grundlag for ændring af erstatningen for erhvervsevnetab. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at skadelidtes erhvervsmæssige fremtid ikke var afklaret. Der blev fastsat en ny revision af sagen efter et år.

Arbejdsskadestyrelsen blev først i foråret 1994 opmærksom på, at skadelidte havde afbrudt revalideringsforløbet. På denne baggrund blev udbetalingen af den løbende ydelse standset pr. 1. juni 1994.

Det blev under sagens behandling i Ankestyrelsen fra skadelidtes kommune oplyst, at skadelidte ville starte på socialpædagogstudiet 1. september 1994 med økonomisk støtte i form af bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidte ikke havde været berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne i den periode, hvor uddannelsesforløbet havde været afbrudt på grund af graviditet og barselorlov.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at afbrydelsen var begrundet i private forhold. Skadelidtes indtægtstab i denne periode skyldtes således ikke nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, og kunne således ikke henføres til arbejdsskadens følger.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter udbetalingen af den løbende ydelse var standset.

Sagsfremstilling 2:

Sagen vedrørte en 28-årig køkkenassistent, der havde pådraget sig en tennisalbue. Hun fik tilkendt 8% i ménerstatning.

Skadelidte startede i august 1992 på revalidering i form af HF-enkeltfag på VUC. Skadelidte fik bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43. Revalideringsplanen gik ud på, at skadelidte efter HF skulle fortsætte på levnedsmiddelteknikeruddannelsen. Planen blev dog ændret, da skadelidte blev gravid og ønskede at holde pause i revalideringsforløbet. Skadelidte modtog barseldagpenge fra 22. juni 1993 til 21. december 1993.

Arbejdsskadestyrelsen tilkendte ved afgørelse den 8. juni 1993 skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15%. Erstatningen var midlertidig og blev udbetalt som en løbende ydelse med virkning fra 1. august 1992. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med skadelidtes overgang til bruttorevalideringsydelse.

Forsikringsselskabet ankede denne afgørelse.

Under Ankestyrelsens behandling af sagen blev det oplyst, at skadelidte fra januar 1994 til den 4. august 1994 havde forældreorlov. Den 4. august 1994 startede skadelidte på uddannelsen til levnedsmiddeltekniker med økonomisk støtte i form af bruttorevalideringsydelse.

Arbejdsskadestyrelsen traf på grundlag af disse oplysninger afgørelse om, at skadelidte var berettiget til løbende ydelse fra den 4. august 1994, hvor hun igen påbegyndte revalidering. I den forbindelse bemærkede Arbejdsskadestyrelsen i sin afgørelse, at spørgsmålet om eventuel erhvervsevnetabserstatning i den periode, hvor skadelidte havde haft forældreorlov havde tæt sammenhæng med det indankede spørgsmål. På denne baggrund udskød Arbejdsskadestyrelsen behandlingen af dette spørgsmål.

Ankestyrelsen fandt ikke, at skadelidte havde været berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne i den periode, hvor skadelidtes uddannelsesforløb var afbrudt på grund af graviditet og barsel. Ankestyrelsen lagde vægt på, at afbrydelsen var begrundet i private forhold. Skadelidtes indtægtstab i den periode skyldtes således ikke nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde og kunne ikke henføres til arbejdsskadens følger.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sagen vedrørte en 48-årig bogbinder, der havde pådraget sig dobbeltsidig tennisalbue.

Skadelidte blev sygemeldt den 1. marts 1990 på grund af albuelidelsen. Hun blev opsagt den 1. juni 1991. Lidelsen blev den 2. april 1991 anerkendt som en arbejdsskade, og den 14. maj 1991 fik skadelidte tilkendt erstatning for varigt mén svarende til 8%.

I januar 1992 fik skadelidte bevilget bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43. Uddannelsesplanen var et halvt år på VUC (HF-enkeltfag), og derefter optagelse på Den Sociale Højskole med henblik på uddannelse til socialrådgiver.

Ved afgørelse af 3. marts 1992 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen skadelidte en midlertidig løbende ydelse svarende til et erhvervsevnetab på 25%. Der blev samtidig fastsat revision efter et år.

Den 3. november 1992 meddelte skadelidte Arbejdsskadestyrelsen, at hun var overgået fra bruttorevalideringsydelse til kontanthjælp efter bistandsloven, idet hun havde fået afslag på optagelse på Den Sociale Højskole.

Arbejdsskadestyrelsen traf herefter afgørelse om, at skadelidtes erhvervsevnetab måtte anses for at være under 15%, hvorfor udbetaling af den løbende ydelse blev bragt til ophør. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at skadelidte modtog bistandshjælp og således stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sociale Højskole. Skadelidte blev heller ikke optaget på uddannelsesinstitutionen i 1993, men ville forsøge igen, og hun ville fortsat følge undervisning på VUC. Den 19. april 1994 anmodede skadelidte dog socialforvaltningen om at blive indstillet til pension.

Ankestyrelsen fandt, at skadelidte havde været berettiget til fortsat udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i tiden efter september 1992, hvor hun fik afslag på optagelse på Den Sociale Højskole, men fortsat deltog i undervisning på VUC.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skadelidte på grund af arbejdsskadens følger havde været under fortsat revalidering med henblik på at kvalificere sig til optagelse på Den Sociale Højskole.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Spørgsmålet om skadelidtes ret til erstatning for tab af erhvervsevne, efter at hun havde opgivet revalidering og søgt førtidspension, blev henvist til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen.