Ankestyrelsens principafgørelse P-5-94

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 44, stk. 1, nr. 3

Den sociale styrelseslov - lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991 - § 17, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 44, stk. 1, nr. 3

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 71, stk. 1

En 54-årig kvinde fik tilkendt mellemste førtidspension i 1960. Hun havde fra 1972 til 1989 blandt andet haft ophold på psykiatrisk hospital og i familiepleje.

I oktober 1981 fik hun tilkendt plejetillæg samt højeste førtids pension. Fra 1989 fik hun ophold på et kommunalt plejehjem drevet efter bistandsloven § 79.

Frem til 1993 blev der ikke udbetalt pension og plejetillæg til kvinden under hendes ophold på institutionen.

Fra 1. januar 1993 blev der udbetalt pension til beboerne på plejehjemmet på baggrund af en kommunal beslutning efter bistandslovens § 85 a. Der blev dog ikke udbetalt plejetillæg tilkvinden, da pleje- og bistandsbehovet ansås for dækket af personal et.

Hjemkommunen rejste sag om frakendelse af plejetillæg.

Revaliderings- og pensionsnævnet traf den 23. september 1993 afgørelse om, at plejetillægget skulle frakendes kvinden med virkning fra 1. januar 1993, hvor der påbegyndtes udbetaling af pension på plejehjemmet.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden i perioden efter 1. januar 1993 havde fået plejebehovet dækket af personalet på plejehjemmet, samt at tillægget ikke havde været udbetalt i denne periode. Revaliderings- og pensionsnævnets formand besluttede at udsætte afgørelsens retsvirkning med henblik på forelæggelse for Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 11 i nævnets forretningsorden, idet formanden fandt det tvivlsomt, om tillæg kunne frakendes med tilbagevirkende kraft i et tilfælde, hvor kommunen ikke havde udbetalt tillægget med baggrund i, at behovet allerede blev dækket af plejehjemmets personale.

Sagen blev i Ankestyrelsen bedømt efter § 44, stk 1, nr. 3 i lov om social pension og behandlet efter § 17, stk. 2 i den sociale styrelseslov om sager, hvor nævnsformanden har fundet, at der forelå begrundet tvivl om afgørelsens forenelighed med loven.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel i loven til at inddrage kvindens plejetillæg med tilbagevirkende kraft fra datoen 1. januar 1993.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet afgørelse i nævnet af, fra hvilket tidspunkt inddragelsen af plejetillægget kunne ske.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at det efter almindelige forvaltningsretlige regler måtte forudsætte meget klarhjemmel at frakende en ydelse med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen fandt ikke, at pensionslovens regler om frakendelse af pleje tillæg indeholdt en sådan klar hjemmel.