En 47-årig kvinde manglede tandanlæg til de to permanente hjørne tænder i overkæben.
I 1988 blev det nødvendigt at fremstille et broarbejde til erstatning for den venstre hjørnetand, da den tilsvarende mælkehjørnetand, der indtil dette tidspunkt var forblevet på sin plads, måtte fjernes. Kommunen gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 58.
I november 1991 fandtes mælkehjørnetanden løsnet i højre side af overkæben, og tanden tabtes kort efter. Behandling med broarbejde blev gennemført i april/maj 1992.
Kommunen gav afslag med den begrundelse, at der manglede en enkelt tand, og at denne situation efter kommunens opfattelse ikke var omfattet af bistandslovens § 58. Kommunens tandkonsulent havde anført, at der var tale om samme behandling som tidligere, men i modsat side, og at det havde været ønskeligt, om det ved første behandling var blevet oplyst, at der manglede flere tænder, da der i så fald ville have været grundlag for at bevilge en unitor.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på hjælp til tandbehandling, idet nævnet fandt, at det manglende tandanlæg ikke kunne siges funktionelt at påvirke tyggeorganet i en sådan grad som omfattet af § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang, der ved vurderingen af et manglende tandanlægsbetydning kan indgå, at der tidligere har været tandbehandlingsud gifter som følge af manglende tandanlæg.
