Ansøger, der siden februar 1994 havde modtaget kontanthjælp, flyttede i midten af april 1994 sammen med faderen til det barn, hun ventede i august 1994. Faderen var på daværende tidspunkt lærling og havde i de første 14 uger af 1994 tjent ca. 32.000 kr. svarende til en månedlig bruttoløn på ca. 9.300 kr. efter fradrag for AM-bidrag og ATP.
Kommunen meddelte, at kommunen pr. 1. juni, 1. juli og 1. august ville fratrække 841 kr. månedligt i ansøgers kontanthjælp.
Kommunen henviste til lov om børns retsstilling § 19, stk. 1, hvorefter statsamtet kan pålægge faderen at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen.
Ankenævnet fandt ikke, at der skulle fradrages et beløb i ansøgers kontanthjælp. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var fastsat et bidrag efter lov om børns retsstilling, og nævnet havde ikke i bistandslovens bestemmelser fundet grundlag for at fradrage et beløb, der svarede til det nævnte bidrag, og som havde karakter af en fiktiv indtægt.
Nævnet pålagde derfor kommunen at efterbetale ansøger kontanthjælp for månederne juni, juli og august 1994.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at kommunens baggrund for at fratrække underholdsbeløbet i kontanthjælpsberegningen er afgørelsen i SM 0-39-89 og følgende betragtninger;
- at en ægtemand i samme situation ville bidrage til hustruens underhold via sin forsørgerforpligtelse
- at en far, som ikke bor sammen med moderen til et ventet barn, ville blive sat i bidrag eventuelt via bistandslovens § 8.
Kommunen mente ikke, at en samboende mand i en sådan situation skulle stilles bedre end en mand, som var gift med den gravide kvinde, eller som ikke boede sammen med kvinden.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om der kan foretages fradrag i en ansøgers kontanthjælp 2 måneder før og 1 måned efter fødslen i tilfælde, hvor ansøger er samlevende med faderen til det ventede barn, og statsamtet derfor ikke har fastsat bidrag.