Sagen vedrørte en ansøger, født i 1935, der havde været hjemmearbej dende husmor siden ægteskabets indgåelse i 1964. Ægtefællen, der var født i 1920, blev sygemeldt i september 1985 på grund af slidgigt. Han var raskmeldt pr. 31. december 1986, men blev kort forinden ramt af en blodprop. Han havde ikke siden været i stand til at påtage sig erhvervsarbejde og overgik til folkepension pr. 1. juni 1987.
I forbindelse med ægtefællens overgang til pension ansøgte hustruen om førtidspension, men fik afslag herpå i maj 1988.
Ved henvendelse i forvaltningen i juni 1991 meddelte hustruen, at hun agtede at tilmelde sig ar-bejdsformidlingen, og anmodede samtidig om supplerende kontanthjælp, men fik afslag herpå, idet der ikke fandtes at være sket en social begivenhed.
Det sociale ankenævn pålagde kommunalbestyrelsen at udbetale sup plerende kontanthjælp til hustruen, idet hun ved ægtefællens overgangtil folkepension fandtes at have mistet en del af sit forsørgelses grundlag, idet ægtefællen på grund af sygdom indtrådt før overgangen til pension ikke var i stand til, som planlagt, at arbejde endnu nogle år.
Ankenævnet fandt, at ægtefællens sygdomssituation var en sådanændring i hustruens forhold, som be-rettigede til supplerende kon tanthjælp. Nævnet lagde endvidere vægt på, at hustruen havde stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunalbestyrelsen, at overgang til folkepension ikke var nogen social begivenhed, men en ret man havde som borger. Kommunen fandt heller ikke, at tilmeldingen til Arbejdsformidlingen kunne tillægges betydning, idet familien hidtil havde haft niveau i forhold til én indtægt, og at der dermed ikke forelå noget indtægtstab. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om den ene ægtefælles overgang til folke-pension kan anses for at være en afledet social begivenhed for den anden ægtefælle, således at der opstår ret til at modtage kontanthjælp.