En mand fik ved skilsmissebevilling udstedt af statsamtet tillagt forældremyndigheden over et barn.
Ved påtegning på skilsmissebevillingen tilføjede statsamtet den 10. juli 1991 følgende:
"I overensstemmelse med parternes aftale svarer hustruen som bidrag til barnets underhold, indtil videre et beløb svarende til halvdelenaf den til enhver tid gældende forældrebetaling til barnets børne institution. Bidraget betales månedsvis forud. "
Manden ansøgte i december 1991 kommunen om forskudsvis udlægning af børnebidrag i henhold til den af Statsamtet foretagne påtegning på skilsmissebevillingen.
Statsamtet oplyste til kommunen, at påtegningen af 10. juli 1991 på skilsmissebevillingen udelukkende var en aftale til indbyrdes brugmellem forældrene, og at det ikke var hensigten, at den skulle an vendes til forskudsvis udbetaling af bidraget via kommunen.
Kommunen afslog, at yde forskudsvis udbetaling af børnebidrag, da det ikke af påtegningen fremgik med hvilket beløb der skulle bidrages, og da påtegningen ikke angav faste forfaldsdatoer. Manden anmodede den 18. januar 1992 telefonisk statsamtet om, at påtegning om børnebidrag af 10. juli 1991 på skilsmissebevillingen blev ophævet og erstattet af følgende resolution:
"Foranstående resolution af den 10. juli ophæves hermed.
Hustruen betaler bidrag til barnets underhold efter statsamtets be stemmelse. Indtil videre fastsættes bidraget i overensstemmelse medparternes aftale til halvdelen af den til enhver tid gældende foræl drebetaling til barnets børneinstitution. Bidraget betales månedsvis forud fra den 30. september 1989 at regne. Bidraget for tiden indtil den 29. februar 1992 skal betales straks. I det fastsatte bidragfragår, hvad den bidragspligtige bevisligt har betalt den bidrags berettigede i form af penge til barnets underhold, dog ikke ud over forfaldne bidrag. "
Statsamtet forespurgte mandens tidligere hustru i brev af 31. januar1992, om hun var indforstået med den foreslåede ændring af børne bidragsresolutionen. Hvis hun ikke havde bemærkninger hertil inden 14 dage, gik amtet ud fra, at hun var indforstået med, at skilsmissebevillingen fik påtegning om bidrag som af manden foreslået.
Mandens tidligere hustru havde, som sagen er oplyst, ikke bemærk ninger til ændringen.
Ændringen af børnebidragsresolutionen blev tilføjet ved påtegning af 19. februar 1992 på skilsmissebevillingen.
Kommunen mente fortsat ikke, at kommunen kunne anvende dokumentet til udbetaling af forskudsvis bidrag, da påtegningen ikke angav et normalbidrag eller et fast beløb i kroner.
Manden anførte i klagen bl.a., at med påtegningen den 19. februar 1992 var der tale om en børnebidragsresolution, der var udfærdiget af statsamtet og ikke en privat aftale mellem manden og den tidligere ægtefælle. Det fremgik endnu mere tydeligt af statsamtets brev til manden den 31. januar 1992. Beløbet var p.t. 475 kr pr. måned og oversteg derfor ikke normalbidraget på 642 kr om måneden.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter manden ikke kunne få forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at den anførte påtegning den 19. februar 1992 på skilsmissebevillingen ikke kunne sidestilles med enudfærdiget bidragsresolution, som kunne danne grundlag for forskuds vis udbetaling af børnebidrag.
Ankestyrelsen spurgte under sagens behandling Civilretsdirektoratet om børnebidraget fastsat som halvdelen af barnets daginstitutionsforældretakst, kunne betragtes som et fastsat bidrag efter lov om børns retsstilling, eller om det - uanset påtegningens seneste ordlyd - måtte betragtes som et aftalt bidrag mellem forældrene. Civilretsdirektoratet svarede, at påtegningen - uanset seneste ordlyd - fortsat byggede på forældrenes aftale og derfor måtte betragtes som et aftalt bidrag mellem parterne. Efter Civilretsdirektoratets opfattelse var der således ikke tale om et fastsat bidrag efter lov om børns retsstilling § 18, stk. 2.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om en bi dragsresolution, hvor børnebidraget svarede til halvdelen af den til enhver tid gældende forældrebetaling i den daginstitution, barnet gik i, kunne danne grundlag for forskudsvis udbetaling.