Ankestyrelsens principafgørelse O-56-94

1994

Resume:

I de tilfælde, hvor fraflytningskommunen ikke ankede en tilflytningskommunes afslag på samtykke til flytning, som var søgt indhentet efter § 47, stk. 2, men alligevel ydede flyttehjælp, skulle nævnet i fraflytningskommunen lægge til grund, at fraflytningskommunen havde refusionsforpligtelse overfor tilflytningskommunen. Refusionsforpligtelsen bestod indtil det af ankenævnet for tilflytningskommunen var afgjort, om det var korrekt at yde flyttehjælp efter bistandslovens § 47, stk. 1, ved den omhandlede flytning.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 16 og § 47

A kommune i A amt anmodede den 27. juli 1993 B kommune i B amt om samtykke til ydelse af flyttehjælp til en kvinde, så hun kunne flytte til en bolig i B kommune.

B kommune afslog den 28. juli 1993 at give samtykke, da lejemålet var en et-værelses lejlighed, hvortil pågældende skulle flytte sammen med sin broder. B kommune anså derfor ikke boligen for tilfredsstillende.

Herefter gav A kommune hjælp til pågældendes flytning til B kommune. A kommune afslog efterfølgende at betale refusion af B kommunes udgifter til bistand til kvinden.

B kommune indbragte refusionskravet for ankenævnet i A amt.

Nævnet måtte konstatere, at B kommune den 28. juli 1993 havde afslået at give samtykke til ydelse af flyttehjælp til kvinden, og at A kommune undlod at anke over dette afslag til ankenævnet i B amt. A kommune havde på trods heraf efterfølgende ydet pågældende flyttehjælp.

A kommune fandtes derfor pligtig af afholde den kommunale andel af udgifterne til bistand til kvinden i det i bistandslovens § 47, stk. 2 anførte tidsrum.

Denne forpligtelse kunne bortfalde i forbindelse med en eventuel ankeafgørelse vedrørende B kommunes nægtelse af samtykke. En sådan afgørelse henhørte imidlertid under ankenævnet i B amt.

Dato for underskrift

15.06.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 47 § 16

Journalnummer

1993-71178