Den omhandlede restance vedrørte betaling for et fællesbarns dagpleje i en periode, hvor faderen stadig havde del i forældremyndigheden.
Det var moderen, der havde anmodet kommunen om dagplejeplads til barnet.
Kommunen søgte restancen inddrevet ved at foretage indeholdelse i faderens løn.
Faderen klagede til ankenævnet, idet han ikke mente, at han hæftede for restancen, når han ikke havde søgt om dagpleje til barnet.
Ankenævnet fandt, at også faderen hæftede for restancen. Nævnet lagde vægt på, at dagplejeydelsen efter bistandslovens § 64 måtte anses for at være ydet til begge ægtefæller og at det påhvilede begge ægtefæller at varetage barnets behov for pasning.
Faderens advokat anførte i klagen til Ankestyrelsen, at retsvirk ningslovens princip om ægtefællers særhæften og særråden medfører, at ægtefæller hver for sig hæfter for de forpligtelser, de påtager sig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en afklaring af, om begge ægtefæller hæftede for daginstitutionsrestancen, selv om det kun var den ene ægtefælle, der havde fremsat anmodning om daginstitutionsplads.