En enlig kontanthjælpsmodtager fik i 1989 bevilget støtte til bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, da den tidligere bil skulle udskiftes. I denne forbindelse underskrev han et gældsbrev til kommunen, hvori han forpligtede sig til at tilbagebetale kr. 48.000 med kr. 667 hver måned.
I en periode på 51 måneder havde han kun afdraget et beløb svarende til 9 månedlige afdrag. Kommunen havde gentagne gange rykket for betaling af afdrag.
Efter at kommunens socialudvalg i 1993 havde behandlet en ny ansøgning om henstand med tilbagebetaling af billånet, besluttede social udvalget, at afdragene skulle genoptages i fuldt omfang. I modsatfald ville socialudvalget indstille til revaliderings- og pensions nævnet, at lånet skulle opsiges.
Da der ikke efter denne afgørelse, trods skriftlig anmodning herom, blev betalt afdrag, anmodede kommunen om, at nævnet opsagde lånet, og at vægtafgiftsfritagelsen bortfaldt.
Nævnet fulgte kommunens anmodning.
Klagerens repræsentant anførte blandt andet i klagen til Ankestyrel sen, at situationen var den, at pågældende modtog kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven, og således ikke havde mulighed for at afdrage på lånet.