Ankestyrelsens principafgørelse O-120-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 1

Note:

*) Se også SM O-46-92.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21314-92:

En 20-årig mandlig snedkerlærling pådrog sig under fodboldspil i august 1990 læsion af højre knæ med total bristning af forreste korsbånd og delvis bristning af bagerste korsbånd.

Af oplysninger fra speciallæge fremgik, at der var foretaget rekon struktion af forreste korsbånd, men trods fortsat træning generede det bagerste således, at han overstrakte knæet ved små belastninger,hvilket generede ham under arbejdet. For at umuliggøre dette anbe falede speciallægen Don-Joy bandage til permanent brug.

Kommunen gav afslag, idet kommunen ikke skønnede, at en knæbandage i væsentlig grad kunne afhjælpe lidelsens følger.

Nævnet pålagde kommunen at bevilge den ansøgte knæbandage under henvisning til den udtalelse, nævnets lægekonsulent havde afgivet i sagen.

I klagen anførte kommunen bl.a., at nævnet havde tillagt begrundelsen "varig" lidelse afgørende betydning, men ikke tillagt vurderingen af varig nedsat eller manglende funktionsevne tilsvarende betydning.

Ved Ankestyrelsens behandling af sagen forelå Sundhedsstyrelsens udtalelse af 5. oktober 1992. I denne var anført, at anvendelse af Don-Joy Bandage var et led i behandlingen og til midlertidig brug. Kun i meget sjældne tilfælde ville den kunne ordineres til varigt brug, nemlig ved særligt ustabilt knæ, hvor operation ikke kunne foretages. I sådanne tilfælde var der ikke alene tale om en læsion af forreste korsbånd, men en læsion også af det bagerste. Alternativ til knæbandage ville være enten stivgørelse af led eller permanent anvendelse af knækapsel.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af praksisvedrørende ydelse af hjælp til knæbandager i relation til kors båndsskader og som supplement til SM-O-46-92, hvor Ankestyrelsenhavde bevilget hjælp til knæbandager til en ansøger med løse knæ skaller på grund af lange ledbånd, medførende stabilitetsnedsættelse.

Ankestyrelsen fandt, at manden opfyldte betingelserne for at få hjælp efter bistandslovens § 58 til knæbandage i form af 4 punkts knæorthose (Don Joy Bandage) som følge af hans knæskade.

Efter beskrivelsen af hans lidelse skønnede Ankestyrelsen, at knæskaden havde medført en varig nedsættelse af funktionsevnen af etsådant omfang, at det krævede permanent brug af hyperekstensionshin drende bandage, som i væsentlig grad ville kunne afhjælpe følgerne.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der stadig 1 1/2 år efter skaden trods intensiv træning, hvor der var blevet opnået fuld styrke i knæet, var instabilitetsfornemmelse som følge af den påviste bristning af bagerste korsbånd, og at der ikke var fundet indikation for yderligere behandling.

Ankestyrelsen fandt, at behandlingsmulighederne var udtømte.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20708-93

En 35-årig kvinde ansat i et pengeinstitut pådrog sig under skiløb ifebruar 1992 et venstresidigt knætraume med total overrivning af for reste korsbånd. Efter genoptræning havde hun ingen subjektiv instabilitetsfornemmel se. Fra hospitalets side blev hun anbefalet brug af knæbandage under sportsudøvelse, bestående af alpint skiløb, aerobic og jogging.

Kommunen gav afslag på hendes ansøgning om knæbandage under hen visning til, at de helbredsmæssige betingelser for bevilling af det ansøgte ikke fandtes opfyldt, ligesom der ikke kunne bevilges hjælpemidler i specielle situationer.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen fremsendte kvinden en speciallægeerklæring indhentet til brug i en privat forsikringssag. Det fremgik heraf, at hun siden marts 1993 havde haft tiltagende instabilitetsfornemmelse, og at der ved den objektive undersøgelse fandtes ret udtalt løshed.

Af hospitalsoplysninger fra november 1993 fremgik, at hun var skrevet op til operation.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som i ovennævnte j.nr. 21314-92.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kvinden opfyldte betingelserne for at få hjælp efter bistandslovens § 58 til den ansøgte knæbandage som følge af hendes knæskade i form af følger efter beskadigelse af det forreste korsbånd.

Begrundelsen var, at hendes lidelse efter beskrivelsen i de fore liggende lægelige oplysninger, ikke medførte en varig nedsættelse affunktionsevnen, der i væsentlig grad kunne afhjælpes ved en knæ bandage.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lidelsen ikke nødvendiggjorde permanent brug af knæbandage, men kun lejlighedsvist under udførelse af sport, ligesom tilstanden heller ikke kunne anses for varig, idet behandlingsmulighederne ikke var udtømte.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.