Resume:
For en afskediget lønmodtager, der var sygemeldt fra den 21. marts 1991, blev refusionen standset fra den 16. juni 1991, idet sygdommen ville hindre hende i at vende tilbage til sit hidtidige arbejde, men ikke gjorde hende uarbejdsdygtig i forhold til arbejde på andre arbejdspladser.
Det var uden betydning for afgørelsen, at en domstol havde fundet, at arbejdsgiveren efter funktionærloven var forpligtet til at udbetale pågældende løn i opsigelsesperioden.
Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse
Kassationsdato:
14-06-2009
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 5, stk. 1 og § 26, stk. 1
Den 21. marts 1991 blev lønmodtageren sygemeldt i forbindelse med, at hun blev opsagt med virkning fra den 30. september 1991.
Den 17. maj 1991 skønnede egen læge, at lønmodtageren fortsat ville være uarbejdsdygtig på grund af sygdom i 8 uger fra denne dato.
Kommunen traf afgørelse om at stoppe refusionsudbetalingen fra den 16. juni 1991, fordi lønmodtageren ikke fandtes fuldt uarbejdsdygtig, jf. dagpengelovens 5, stk. 1 sammenholdt med § 26, stk. 1.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren ikke var i behandling, at hun ikke kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejde, og at hun havde søgt andet arbejde i sygeperioden.
Dagpengeudvalget gav kommunen medhold heri.
Da lønmodtageren ikke reagerede på arbejdsgiverens anmodning om at genoptage arbejdet, bortviste arbejdsgiveren hende den 25. juni 1991.
Ved Københavns Byrets dom blev arbejdsgiveren forpligtet til at udbetale løn i resten af opsigelsesperioden, idet retten på grund afde lægelige oplysninger fandt, at lønmodtageren på bortvisnings tidspunktet var ude af stand til at udføre sit arbejde på grund af sygdom. Dagpengeudvalget besluttede at genoptage dagpengesagen, og afgørelsen i sagen blev truffet af Udvalgets opmand.
Arbejdsgiveren havde ikke ret til refusion af dagpenge for udbetalt løn fra den 16. juni 1991, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1 og § 26, stk. 1.
Efter sagens oplysninger var det utvivlsomt, at lønmodtageren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom i forhold til sin arbejdsplads hos arbejdsgiveren.
Derimod måtte det efter sagens oplysninger, herunder de lægelige erklæringer, lægges til grund, at lønmodtageren var i stand til at påtage sig arbejde på andre arbejdspladser.
Lønmodtageren var derfor ikke fuldt uarbejdsdygtig, således som det kræves i dagpengelovens § 5, stk. 1, og havde dermed ikke krav på sygedagpenge. Da den refusionsret, der tilkommer arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 26, stk. 1, forudsætter, at lønmodtageren selv har krav på dagpenge, og da dette således ikke var tilfældet, fandt opmanden ikke, at der var grundlag for at omgøre Dagpengeudvalgets afgørelse af 26. maj 1992.
Dato for underskrift
15.03.1994
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 26 § 5
Journalnummer
70007-91