Ankestyrelsens principafgørelse B-8-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992 - § 24, stk. 1 og § 24, stk. 2

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 41

En fraskilt kvinde med et barn flyttede 1. marts 1992 til ny kommune og søgte den 21. april 1992 ordinært og ekstra børnetilskud. Da der på samme adresse var tilmeldt en mandlig beboer, indhentede kommunen kopi af kvindes huslejekvittering og lejekontrakt inden udbetaling af de søgte tilskud. Der var tale om 2 særskilte lejemål, hvor hver især havde fået udfærdiget en lejekontrakt. Kommunen udbetalte herefter ordinært og ekstra børnetilskud til kvinden.

I juni 1992 fødte kvinden et barn, som husets anden lejer var far til. Kommunen udbetalte ordinært børnetilskud også for dette barn. Parret flyttede sammen i ny bolig i januar 1993. Kommunen fik ved udskrift fra folkeregisteret kendskab til hvem, der var far til det nye barn.

Kommunen krævede herefter tilbagebetaling af for meget udbetalt ordinært og ekstra børnetilskud for juli og oktober kvartal 1992. Kommunen gjorde gældende, at det var en betingelse for at modtage tilskuddene, at man ikke levede sammen med faderen til et eller flere af ens børn.

Ankenævnet fandt, at kvinden ikke kunne betragtes som reelt enlig fra 1. juli 1992. Nævnet fandt endvidere, at tilskuddene var modtaget mod bedre vidende. Nævnet lagde herved vægt på, at kvinden ikke havde oplyst om ændringer i forbindelse med barnets fødsel, samt at kvinden havde boet i samme hus som barnets far, og at de senere flyttede sammen i anden bolig.

Kvinden gjorde gældende, at hun ikke havde boet sammen med barnets far, idet de havde boet i hver sin bolig i huset, med hver en lejekontrakt og hver sin udgang.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen over ankenævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om til skuddene var modtaget mod bedre vidende.

Kvinden havde pligt til at tilbagebetale ordinært og ekstra børne tilskud for juli og oktober kvartal for sine 2 børn, idet ydelserne var modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden havde modtaget ydelserne med urette, da hun ikke havde været enlig forsørger. Det er en betingelse for at blive anset for enlig forsørger, at forsørgeren ikke lever i et ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene eller med en anden person. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden havde boet i samme hus som faderen til det yngste barn. Ankestyrelsen fandt ikke, at de indgåede lejemål kunne medføre, at kvinden ikke kunne anses for samlevende.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kvinden havde modtaget ydelserne mod bedre vidende, idet hun ikke ved indflytningen i huset havde oplyst til kommunen, at hun ventede barn med husets anden lejer, samt at hun heller ikke senere meddelte kommunen, at husets anden beboer var far til det yngste barn.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse om tilbagebetaling.