En 46-årig kvindelig bogholder overværede under et sædvanligt direktionsmorgenmøde i sin arbejdsgivers privatbolig, at flammer slog op fra firmaets værksted og garagebygning i umiddelbar nærhed af boligen.
Kvinden alarmerede brandvæsenet og fik hjulpet arbejdsgiveren, hans hustru og barnebarn ud af boligen. På dette tidspunkt var en anden længe omspændt af flammer. Kvinden tog sig herefter især af den stærkt chokerede hustru og barnebarnet, indtil andre familiemedlemmer ankom. Senere prøvede hun at hjælpe til med at notere de driftsmidler, der befandt sig i de brændende bygninger.
Under dette hændelsesforløb følte kvinden sig helt fattet og rolig. Først da hun hen ad dagen kom hen på sit kontor, mærkede hun en begyndende reaktion.
Denne chokreaktion voksede i løbet af de kommende døgn, men dog ikke mere end at kvinden forsøgte at klare sit arbejde.
En uge efter kontaktede kvinden sin læge, som anbefalede psykologisk kriseterapi. Hun gik derefter på arbejde, hvor hun brød sammen, og dagen efter begyndte hun på kriseterapi. Hun var sygemeldt i 4 dage, hvorefter hun gradvist genoptog sit arbejde i normalt omfang. Hun havde ikke fået varigt mén efter hændelsen.
Arbejdsskadestyrelsen fandt, at det anmeldte tilfælde af chokreaktion ikke hørte under arbejdsskadeforsikringsloven.
Efter sagens oplysninger skønnede Arbejdsskadestyrelsen, at skaden ikke var opstået som følge af en arbejdsulykke eller skadelig påvirkning af kortere varighed.
Kvinden anførte bl.a. i klagen, at den voldsomme hændelse, der havde krævet psykologhjælp, måtte høre under arbejdsskadeforsikringsloven.