Ankestyrelsens principafgørelse U-7-94

1994

Resume:

Ankestyrelsen anerkendte et anmeldt rygtilfælde, der overgik en hjemmehjælper som en arbejdsskade, der var omfattet af arbejdsskade forsikringsloven. Tilfældet måtte sidestilles med et ulykkestilfælde, således som dette begreb efter praksis fortolkes.

Kvinden skulle løfte en tung klient sammen med en kollega. Kvinden støttede/løftede klientens overkrop, mens en anden hjemmehjælperløftede klientens ben op i sengen. Det hele skulle ske i én bevægelse, ellers ville klienten ikke kunne komme ned at ligge.

Imidlertid løftede den anden hjemmehjælper ikke klientens ben. Dette bevirkede, at kvinden kom til at stå i en akavet stilling med vægten af klientens overkrop. Derved fik hun et knæk i ryggen.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at løftet på grund af den udeblevne hjælp fik et utilsigtet forløb med vrid af kroppen i en akavet stilling.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 9, nr. 1

Sagen vedrørte anerkendelse af et anmeldt rygtilfælde, som var overgået en 54-årig hjemmehjælper.

Det fremgik af 2 anmeldelser, der var udfærdiget af kvindens læge den 19. januar 1993 og den 4. maj 1993, at kvinden den 1. januar 1993 skulle løfte en tung klient sammen med en anden hjemmehjælper. Kollegaen tog ikke fat, således at kvinden stod alene med den tunge patient, hvorved hun fik et knæk i nakke og ryg.

Det fremgik endvidere, at kvinden havde en forudbestående svag ryg, og at hun tidligere havde haft rygtilfælde i 1985, 1987 og 1989.

Kvinden oplyste den 4. februar 1993 på et spørgeskema fra Arbejds skadestyrelsen bl.a., at klienten på ca. 55 kg kom fra stol over i seng (via drejeskive). Kvinden holdt overkroppen, og den anden hjemmehjælper benet. Idet klienten skulle lægges ned, løftede den anden hjemmehjælper ikke benet, og kvinden måtte tage hele slæbet og fik derved et knæk i nakke og ryg. Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at det anmeldte rygtilfælde ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en ulykke, som var omfattet af loven om forsikring mod følger af arbejdsskade. Der var heller ikke tale om en kortvarig skadelig påvirkning, som var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at kvinden ikke ved den anmeldte lejlighed var udsat for nogen pludselig og uventet udefra kommende påvirkning.

I klagen blev det supplerende anført, at kvinden sammen med en kolle ga skulle hjælpe en klient fra en stol over i sengen. Kvinden spurgte kollegaen, om vedkommende havde prøvet at hjælpe klienten før. Kollegaen svarede, at det havde hun prøvet, og at hun godt vidste, hvordan det skulle gøres.

Klienten, der havde fået amputeret det ene ben, sad på sengen ogskulle op og ligge i sengen. Dette foregik ved, at den ene hjem mehjælper støttede klientens overkrop, og den anden løftede klientens ben op i sengen. Det hele skulle ske i én bevægelse, ellers ville klienten ikke kunne komme ned at ligge.

Imidlertid løftede den anden hjemmehjælper ikke klientens ben. Dette bevirkede at kvinden kom til at stå i en akavet stilling med vægten af klientens overkrop. Derved fik hun et knæk i ryggen.

Ankestyrelsen fandt, at det anmeldte rygtilfælde kunne anerkendes som en arbejdsskade, der var omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 1.

Der henvistes til beskrivelsen af hændelsesforløbet - herunder denuddybende beskrivelse i klagen - hvorefter tilfældet måtte side stilles med et ulykkestilfælde, således som dette begreb efter praksis fortolkes.

Tilfældet anerkendtes, således at der ved eventuel udmåling af erstatning eller godtgørelse skulle tages hensyn til kvindens forudbestående ryglidelse.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.10.1994

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 1. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 9

Journalnummer

15152-93