En pensionist søgte i december 1991 kommunalbestyrelsen om personligt tillæg på 5.100 kr. til dækning af udgifter til depositum m.v. i forbindelse med flytning til ny lejlighed.
På ansøgningstidspunktet fik pensionisten udbetalt pension med 3.306 kr. månedligt, varmetillæg med 402 kr. månedligt og boligydelse med 932 kr. månedligt.
Fra januar 1992 blev pensionen udbetalt med 5.636 kr. månedligt. Pensionistens faste udgifter udgjorde 3.273 kr. månedligt.
Det var desuden oplyst, at pensionisten i november og december 1991 havde betalt 4.660 kr. for meget i skat, og at han havde søgt om at få beløbet tilbagebetalt.
Kommunen bevilgede det ansøgte personlige tillæg, men stillede samtidig krav om tilbagebetaling.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet på baggrund af det oplyste om størrelsen af pensionistens indtægter og udgifter, samt at han havde søgt om tilbagebetaling af for meget indbetalt skat, fandt at der forelå forhold, der viste, at han i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udbetaling af overskydende skat 5-6 måneder efter udbetaling af hjælpen kunne anses for omfattet af begrebet "kortere tid".