Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt forværring af forudbestående hudlidelse hos en maler.
Manden havde i ca. 23 år arbejdet med både opløsningsmiddel- og vandbaserede malinger, i de seneste 6 år som selvstændig malermester.
I oktober 1990 anmeldte arbejdsmedicinsk klinik mandens hudlidelse som en formodet arbejdsbetinget forværring af en forudbestående lidelse. Af anmeldelsen fremgik, at manden siden 1985 havde haft eksem i højre og venstre håndflade og på venstre fod.
Ved speciallægeundersøgelse i november 1993 var der påvist keratotisk eksem i håndfladerne og psoriasis på venstre fodryg. Der var ikke påvist negle- eller hårbundsforandringer. Om mandens disposition var oplyst, at hans mor og bror begge havde haft astma og høfeber. Arbejdspauser havde ikke haft helbredende virkning på eksemet. Lappeprøver, foretaget med plast lim serie samt be-
handlingsserie og acrylat, havde været negative, ligesom tidligere undersøgelser, der var foretaget i årene 1985 - 1988.
Arbejdsskadestyrelsen afviste, at der var tale om en arbejdsskade, som var omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.
Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at manden havde en hudlidelse, herunder psoriasis, der efter styrelsens opfattelse ikke var arbejdsbetinget.
Selvom hudlidelser i form af toksiske eksemer er nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen, anså Arbejdsskadestyrelsen det for overvejende sandsynligt, at mandens lidelse skyldtes andre forhold end den arbejdsmæssige påvirkning. Arbejdsskadestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var sket nogen forbedring af lidelsen i arbejdsfri perioder. Efter Arbejdsskadestyrelsens opfattelse var det tegn på, at der ikke var tale om en arbejdsbetinget lidelse.
Manden anførte, at han ikke havde malet i den sidste del af 1993, og at eksemet forsvandt derefter. Mellem jul og nytår var han igen ude at male, og eksemet blussede op igen.
