Ankestyrelsens principafgørelse P-4-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 57

Ansøgeren havde bopæl i A kommune, da han i maj 1992 blev indsat i et fængsel i B kommune. Som følge af indsættelsen opgav han i juli 1992 sin bolig i A kommune. Den 26. januar 1993 anmodede han A kommune om at rejse sag om førtidspension.

A kommune mente ikke, at ansøgeren havde en sådan tilknytning til kommunen, at det påhvilede denne at behandle pensionsansøgningen.

Ankenævnet fandt, at B kommune, som var den aktuelle bopælskommune, skulle behandle sagen, jf. lovens § 57, da fængsler ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 58.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kriminalforsorgen bl.a, at B kommune ikke kunne blive bopælskommune for ansøgeren, da man ikke kan flytte sin folkeregistertilmelding under afsoning.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilken kommune, der skulle behandle pensionsansøgningen.

Ankestyrelsen fandt, at det påhvilede B kommune at behandle ansøgningen om pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter bestemmelsen i lovens § 57 som hovedregel er bopælskommunen, der skal behandle en ansøgning om pension, og at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 58 måtte betragtes som udtømmende. Institutioner under kriminalforsorgen er ikke nævnt i § 58.

Det måtte lægges til grund, at ansøgeren havde opgivet sin bopæl i A kommune. Der kunne derfor ikke lægges vægt på, at ansøgeren ikke var tilmeldt folkeregisteret i B kommune.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.