Resume:
Pålæg efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1 (nu stk. 2, nr. 1) til forældremyndighedens indehaver om ikke at udlevere børnene til samvær kunne ikke anvendes til at hindre samværsret, der blev udøvet i henhold til resolution herom.
Eventuel begrænsning måtte ske ved statsamtets resolution herom eller ved fogedens mellemkomst.
Der er kommet nye regler på området
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 33, stk. 2, nr. 1
4 børn, som moderen havde forældremyndigheden over, havde ifølge resolution regelmæssigt samvær med faderen. Socialforvaltningen ønskede at hindre børnenes udlevering til faderen, da der var en formodning om, at han var voldelig overfor børnene. Der var indgivet politianmeldelse herom.
Socialforvaltningen gav moderen pålæg i henhold til § 33, stk. 1, nr. 1 om ikke at udlevere børnene til faderen.
Ankenævnet ophævede kommunens afgørelse, da der ikke fandtes hjemmel i bistandslovens § 33 til at træffe en beslutning om indskrænkning af samværsret i henhold til resolution.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af anvendelsesområdet for bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1 i situationer, hvor der er fastsat samværsret.
Ankestyrelsen var enig med ankenævnet i, at bestemmelsen i bistandslovens § 33, stk.1, nr. 1 ikke kunne finde anvendelse med henblik på at hindre samværsret, der udøves i overensstemmelse med statsamtets resolution herom.
Ankestyrelsen fandt, at en eventuel uopsættelig begrænsning i samværsretten måtte ske efter henvendelse til statsamtet eller ved fogedens mellemkomst.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.01.1994
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 33
Journalnummer
21529-92