Ankestyrelsens principafgørelse O-73-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 68, stk. 2

Socialstyrelsens vejledning af 26. november 1984 om bofællesskaber i henhold til bistandslovens § 68 for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap -

vurdering, hvori også måtte indgå, hvilke udgifter der var forbundet med beboerens ophold hos forældrene i ca. 160 dage om året, hvor bofællesskabet var lukket. Der burde også tages hensyn til, at han måtte opretholde en bolig ved siden af bofællesskabet. Endelig burde der tages hensyn til, at han af sin højeste førtidspension skulle have mulighed for at spare op til en fremtidig etablering i en permanent bolig.

Sagsfremstilling: En 25-årig psykisk udviklingshæmmet mand, som modtog højeste førtidspension med bistandstillæg, blev fra 1. maj 1992 placeret i en boafdeling på en voksenskole. Boafdelingen, som var lukket 160 dage om året, var oprettet efter bistandslovens § 68.

Mandens månedlige indtægter udgjorde:

Højeste førtidspension 9.064 kr. Bistandstillæg 1.797 kr.

Bruttoindtægter 10.861 kr. Skat 1.267 kr.

Nettoindtægter 9.594 kr.

Boafdelingen opkrævede pr. måned 5.200 kr., fordelt på følgende udgifter: Husleje 1.200 kr. Kost, forsikring , tv-licens m.v.1.600 kr. Ferieopsparing 300 kr. Lejrskole 300 kr. Lommepenge 1.200 kr. Beklædning 700 kr.

I alt 5.200 kr (er reelt 5.300 kr.)

Den 20. maj 1992 fastsatte kommunen en økonomisk ydelse som betaling for den nødvendige medhjælp i boafdelingen, jf. bistandslovens § 68, stk. 2. I denne forbindelse fandt kommunen, at der skulle friholdes et beløb på 1.000 kr. pr. måned til dækning af kost og logi hos forældrene på hjemmedagene. Dette var begrundet i, at manden kun kunne have ophold i boafdelingen i 190 dage om året, og derfor havde ophold hos sine forældre i 160 dage om året.

Kommunen besluttede, at restbeløbet kr. 3.394 kr. skulle tilbageholdes af pensionsudbetalingen fra den 1. september 1992 og indgå i betalingen for personalet i boafdelingen.

Ankenævnet pålagde kommunen, at ophæve den fastsatte betaling og genudbetale de allerede opkrævede beløb vedrørende den fastsatte egenbetaling til medhjælpen i boafdelingen.

I begrundelsen for afgørelsen anførte nævnet, at bistandstillægget bør holdes uden for kommunens fastsættelse af den økonomiske ydelse i henhold til bistandslovens § 68, da bistandstillægget ikke er beregnet til at dække udgifter i forbindelse med husligt arbejde og heller ikke pædagogisk medhjælp.

Nævnet fandt det herefter åbenbart urimeligt, hvis manden skulle finansiere sine ophold m.v. i ca. 160 døgn årligt uden for boafdelingen med mindre end ca. 2.597 kr. månedligt, som var det beløb som resterede af hans pension, efter at han havde afholdt 5.200 kr. for opholdet i boafdelingen.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og anførte bl.a., at der ikke forelå et åbenbart urimeligt skøn, idet det afsatte beløb til hjemmedage på 1.000 kr. pr. måned alene skulle dække kost og logi hos mandens forældre, da alle andre omkostninger var dækket, herunder lommepenge, tøj, opsparing til ferie samt opsparing til lejrskole.

Vedrørende bistandstillægget, anførte kommunen at det er kommunens opfattelse, at beløbet må bruges til egenbetaling i forbindelse med bistandslovens § 68, når institutionen yder den slags hjælp, som bistandstillægget er beregnet til.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om bistandstillæg skal medregnes i egenbetalingen i et bofællesskab efter bistandslovens § 68.

Ankestyrelsen lagde til grund, at boafdelingen var etableret som et bofællesskab efter bistandslovens § 68, selv om boafdelingen kun tilbød beboerne ophold i 190 dage om året, så de måtte have ophold andetsteds i den resterende del af året. Ankestyrelsen tog imidlertid ikke stilling til dette spørgsmål og dermed heller ikke til refusionsspørgsmålet efter bistandslovens § 135, stk. 6.

Efter Ankestyrelsens vurdering kunne bistandstillægget ikke indgå i beregningen af den økonomiske ydelse for nødvendig medhjælp i bofællesskabet efter bistandslovens § 68, stk. 2. Begrundelsen var, at hensigten med medhjælpen ifølge bestemmelsen er at yde bofællesskabets beboere en socialpædagogisk bistand med henblik på hjælp til selvhjælp. Det bemærkedes i den forbindelse, at bistandstillæg sigter på helt personlig hjælp til bl.a. at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning, jf. punkt 80 i Socialstyrelsens vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990 om social pension.

På den baggrund fandt Ankestyrelsen med hensyn til betaling for medhjælpen i bofællesskabet, at afgørelsen herom burde bero på en konkret vurdering, hvori også skulle indgå, hvilke udgifter der var forbundet med mandens ophold hos forældrene i de 160 dage om året, hvor bofællesskabet var lukket. Det burde ved denne vurdering også tages i betragtning, at manden som følge af, at han kun havde ophold i bofællesskabet i 190 dage om året, var nødsaget til at opretholde en bolig ved siden af bofællesskabet. Der burde endvidere tages hensyn til, at han skulle have mulighed for at spare op til fremtidig etablering i en permanent bolig.

Da disse kriterier ikke var indgået ved kommunens fastsættelse af størrelsen af betalingen for medhjælpen i bofællesskabet, hjemvistes sagen derfor til ny behandling i kommunen.